Ved autisme kan der være behov for støtte til for eksempel at strukturere og planlægge arbejdet, eller til løbende at kunne træne i at løse specifikke arbejdsopgaver. Der er forskellige teknologiske produkter, som kan hjælpe med det.
Læs mere om autisme og job
Støtte til at løse arbejdsopgaver
Teknologiske produkter med trin-for-trin-guider kan give en tydelig anvisning til at løse arbejdsopgaver på bestemte måder. Trin-for-trin guider giver også mulighed for at træne og huske opgaverne med for eksempel en guide med video, foto og lyd, der kan genbesøges efter behov.
Guider kan udarbejdes til betjening af maskiner, rækkefølge i arbejdsprocesser med mere. Guider til arbejdsopgaver kan oprettes og ”aktiveres” af den ansatte selv eller en leder/kollega via for eksempel smartphone-scanning af QR-koder placeret relevante steder på arbejdspladsen.
Læs om hjælpemidler til strukturering af forløb, aktiviteter og personlige mål på hmi-basen.dk
Læs mere om teknologistøtte til opgaveløsning og interaktion
Støtte til at planlægge arbejdsdagen
Teknologi, der giver et visuelt overblik over arbejdsdagen og støtter hukommelsen gennem for eksempel påmindelser, giver et menneske med autisme overblik, forudsigelighed og tryghed i arbejdsdagen.
Overblikket understøttes ved, at teknologien viser, hvilke aktiviteter og opgaver, der skal løses på bestemte tidspunkter, men hvem og hvordan.
Læs om kalendere og tidsplaner på hmi-basen.dk
Læs mere om teknologistøtte til planlægning og struktur
Gode råd til arbejdsleder
De bedste forudsætninger for et godt samarbejde skabes ofte ved, at kolleger og leder kender til den teknologi, som medarbejderen benytter, og ved at teknologien fungerer sammen med arbejdspladsens øvrige it-systemer.
Læs om centrale elementer i god teknologistøtte på arbejdspladsen
Gode råd til jobsøger / medarbejder
Det kan hjælpe dig til en god jobstart, at du så tidligt som muligt involverer din leder og dine kolleger i dit behov for teknologi som støtte på arbejdspladsen.
Se filmen om, hvordan teknologi bliver brugt som støtte på arbejdspladsen af Trine, der har autisme.