Synshandicap og job

En synsnedsættelse kan påvirke funktionsevnen på forskellige måder, men behøver ikke at være en hindring for at arbejde på stort set lige fod som seende. Læs om gode råd til mestring og håndtering af funktionelle udfordringer på jobbet.

Oplevelser af funktionelle udfordringer og behov ved et synshandicap er forskellig fra person til person og kan variere med arbejdsopgaver.

Et synshandicap kan opstå på forskellige tidspunkter i livet og af forskellige årsager. Teknologiske løsninger samt andre hjælpemidler gør det muligt at tage en uddannelse og varetage et job med et synshandicap stort set på lige fod med seende – dog ikke alle former for uddannelse og job.  

Der kan være funktionelle udfordringer i forbindelse med et synshandicap, men som kan håndteres, blandt andet i et tæt samarbejde med arbejdspladsen. Digital teknologi og hjælpemidler kan meget konkret kompensere den enkelte for synsnedsættelsen. Det betyder, at den ansatte kan bidrage på lige fod med at løse arbejdsopgaver. 

De rette rammer for arbejdsopgaver kan skabes i et tæt samarbejde mellem virksomhed, medarbejder, jobcenter og andre aktører, så de passer til medarbejderens ressourcer og behov.

Tilgængelighed

Et nedsat eller intet syn har betydning for personens mobilitet. En nedsat mobilitet kan være en barriere for at komme til arbejdspladsen, hvis der for eksempel ikke er offentlige transportmidler i nærheden.  

Nedsat synsevne har også betydning for oplevelsen af at kunne komme rundt på arbejdspladsen. Den interne mobilitet på arbejdspladsen kan være en udfordring. Hjælp til arbejdspladsindretning og en personlig assistent kan være en måde at takle udfordringer med tilgængeligheden.

Social omgang

Et synshandicap kan for nogle gøre det til en udfordring at indgå i den almindelige sociale omgang på en arbejdsplads. Nogle kan have vanskeligt ved at orientere sig og for eksempel vide, hvem der befinder sig i et mødelokale eller kantinen på en arbejdspladsDet kan være svært at vide, hvem man skal hilse på og tale medDet hjælper, når kolleger og ledere selv henvender sig ved fx mundtligt at præsentere sig selv. 

Nedsat syn kan gøre det vanskeligt at tolke kropssprog, hvilket for eksempel kan have betydning for at opfatte ironi, nonverbal kommunikation og sociale normer på arbejdspladsen.  

Kommunikation

Selvom der i dag findes gode muligheder for teknologistøtte til at kommunikere, der gør det muligt for mennesker med nedsat eller intet syn at læse og skrive, kan der opstå situationer, hvor teknologi ikke slår til. Det kan være i forbindelse med opgaver, der kræver meget læsning, eller en snarlig deadline. 

Læs mere om teknologistøtte til at kommunikere på arbejdspladsen

En måde at understøtte personen med et synshandicap på er at sikre, at arbejdsopgaverne kan håndteres af den enkelte gennem en god og klar dialog om forventning til opgaveløsningen og resultatet. 

Det kan også være en udfordring for nogle mennesker med nedsat eller intet syn at deltage i møder og diskussioner, da det kan være vanskeligt at vide, hvornår man kan tage ordet. Udfordringer med møder og diskussioner kan for eksempel løses ved simple runder, hvor alle tildeles ordet på skift eller ved håndsoprækning. 

Se filmen om Frederik, der har et synshandicap og arbejder hos All Ears. 

 

Se filmen om Magd, der har et synshandicap og arbejder som underviser og massør.

 

 Opmærksomhedspunkter til arbejdsplads og kommune 

  • Et synshandicap defineres som det at have et syn, der ikke kan korrigeres med briller, kontaktlinser, lup eller kikkert. 
  • De mest almindelige hjælpemidler er mobilitystok, førerhund og teknologiske hjælpemidler 
  • Nogle mennesker med nedsat eller intet syn kan have vanskeligt ved at færdes på arbejdspladsen. 
  • Nogle mennesker med nedsat eller intet syn kan have vanskeligt ved at vide, hvornår de kan tage ordet ved møder, eller vide, hvem der er til stede i et rum. 
  • Nogle mennesker med nedsat eller intet syn ved ikke altid, at de for eksempel overskrider en norm på arbejdspladsen, fordi kropssprog ikke kan afkodes. 
  • En personlig assistent kan hjælpe med at takle nogle af de ovenstående udfordringer. 

Personlig rådgivning

Har du behov for personlig rådgivning om beskæftigelse, skal du kontakte jobcentret.

Om vidensplatformen

Kontakt specialkonsulent Hanne Langeland

Ehla@sbst.dk
T: 41 73 08 38