Genudbud: VISO-ydelser vedr. børn og unge i tværkulturelle problemstillinger eller udsat for negativ social kontrol

Social- og Boligstyrelsen genudbyder VISO-ydelser om specialrådgivning og udredning på det specialiserede socialområde på børne-, unge- og specialundervisningsområdet i relation til tværkulturelle problemstillinger eller udsat for negativ social kontrol. Udbudsmaterialet er nu tilgængeligt. Tilbudsfristen er 10. marts kl. 12.00.

Som følge af udbudslovgivningen skal VISOs kontrakter med leverandører udbydes efter reglerne i udbudsloven.

Som VISO-leverandør skal man levere specialrådgivning og supplerende udredning inden for det specialiserede socialområde. Det forudsætter et højt vidensniveau om komplekse og svære vanskeligheder, samt om den kontekst, som personer befinder sig i. Personens vanskeligheder kan både være af fysisk og psykisk karakter, ligesom de kan være påvirket af sociokulturelle faktorer.

Den udbudte opgave

Denne udbudsrunde vedrører VISOs ydelser om specialrådgivning og udredning vedr. tværkulturelle problemstillinger eller negativ social kontrol på børne-, unge- og specialundervisningsområdet. Desuden indeholder udbuddet option på køb af vidensydelser.

Social- og Boligstyrelsen ønsker om muligt at indgå delkontrakt med fem leverandører på delaftalen.

Praktiske oplysninger

Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply. Al aktivitet vedrørende udbuddene (herunder spørgsmål og svar) vil ske via dette.

Tilbudsfristen er 10. marts 2025 kl. 12.00.

Kontraktperioden løber fra 1. august 2025 til 31. juli 2030 med mulighed for forlængelse i tre gange á et år, dvs. frem til 31. juli 2033.

Fremsøg udbudsmaterialet i EU-Supply

Man skal logge sig på som bruger for at kunne se materialet. Det er gratis at oprette sig i systemet, og en registrering som bruger medfører ikke en pligt til at afgive tilbud.

EU-Supply Support kan kontaktes på telefon 70 20 80 14, hvis der er brug for teknisk assistance.

Kontakt

Dorte Schou-Hansen
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her