Tilbudsleders CPR-nummer

Social- og Boligstyrelsen påbegyndte i april 2021 en stikprøvekontrol med fokus på tilbudsleders CPR-nummer på Tilbudsportalen, jf. oplysningsnummer 18 i bilag 1 i Bekendtgørelse om Tilbudsportalen.

Social- og Boligstyrelsen er forpligtiget til at føre stikprøvekontrol med oplysninger i Tilbudsportalen i henhold til § 14, stk. 4 i Lov om social service, samt kapitel 5 i Bekendtgørelse om Tilbudsportalen.

Stikprøvekontrollens emne

Social- og Boligstyrelsen gennemførte en stikprøvekontrol med fokus på tilbuddenes ikke-indberettede oplysninger om tilbudsleders CPR-nummer.

Konkret bliver der ført kontrol med tilbud, som pr. 31. marts 2021 ikke havde indberettet tilbudsleders CPR-nummer til Tilbudsportalen, hvilket ikke er i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik.

Social- og Boligstyrelsens proces for stikprøvekontrol med oplysninger i Tilbudsportalen

Indberetning på Tilbudsportalen

På tilbuddets indberetningsside under trinnet ”Kontaktoplysninger” på Tilbudsportalen, har du mulighed for at indberette oplysningen om tilbudsleders CPR-nummer.

Hvis det er første gang, at der indberettes oplysninger om tilbuddet på den nye version af Tilbudsportalen, som blev lanceret den 11. juni 2019, så bør du være opmærksom på, at du skal indberette alle manglende obligatoriske oplysninger, før du kan indsende oplysningerne til godkendelse hos tilbuddets tilsynsførende myndighed.

Oplysningerne sendes til godkendelse hos tilbuddets tilsynsførende myndighed under trinnet ”Opsummering”.

Gå til Tilbudsportalen

Har du brug for hjælp til indberetningen, kan du finde vejledninger under support og hjælpe på Tilbudsportalen eller kontakte Erhvervsstyrelsens support af Tilbudsportalen.

Gå til Tilbudsportalens supportside

Senest opdateret 29-07-2021

Kontakt

Socialfaglig support af Tilbudsportalen