National strategi for bæredygtigt byggeri

Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri udgør regeringens sektorhandlingsplan for bygge- og anlægssektoren.

Bred politisk aftale

Den 5. marts 2021 indgik regeringen en bred politisk aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri.

Indholdet i strategien er efterfølgende lanceret som en udgivelse med uddybende beskrivelser af de 21 initiativer.

Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri sætter de langsigtede rammer for en ambitiøs omstilling af den danske bygge- og anlægssektor.
Strategien skal i de kommende år bidrage væsentligt til at sikre et helhedsorienteret fokus på udviklingen af byggeriet i en bæredygtig retning.

Fem temaer for en bæredygtig omstilling

Mere klimavenligt byggeri og anlæg
Holdbare bygninger af høj kvalitet
Ressourceeffektivt byggeri 
Energieffektive og sunde bygninger
Digitalt understøttet byggeri

Indhold i strategien

Som et led i strategiens langsigtede plan for omstilling af byggeriet, illustrerer strategien proces- og tidsplaner for gennemførelsen af initiativerne, herunder for indfasningen af klimakrav (LCA) i bygningsreglementet om bygningers klimaaftryk.

Med initiativerne i strategien sættes der bl.a. fokus på helhedsvurderinger ved renoveringer for at mindske nedrivning af bygninger, fremme og udvikling af mere retvisende miljødata for materialer og forbedring af tilgængeligheden af EPD’er samt nedsættelse af et koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri, der skal sikre forankring af initiativerne i branchen.

Strategi for bæredygtig byggeri er udgivet af det tidligere Indenrigs- og boligministerium. 

Læs mere om strategien for bæredygtigt byggeri her  

Status på national strategi for bæredygtigt byggeri

Strategiens initiativer er i gang med at blive implementeret. Her kan du læse en status på alle 21 initiativer. 

Senest opdateret januar 2025.

Kontakt

Byggeri