Trækonstruktioner

Nye nationale annekser til eurocode 5 om trækonstruktioner

Denne arbejdsgruppe har til formål at udarbejde nye nationale annekser til eurocode 5 for trækonstruktioner som led i implementeringen af den næste generation af eurocodes.

Projektet danner grundlag for fastlæggelse af nationale valg og supplerende information i de kommende nationale annekser, som samlet udgør et opdateret eurocode 5 for trækonstruktioner.

I udviklingen af nationale annekser til eurocode 5, skal projektet udarbejde forslag til ændringer på baggrund af grundlagsprojektet Grønt Tjek af eurocodes.

Grønt Tjek af Eurocodes undersøger, om der er regler i kommende eurocodes eller nationale annekser, der medfører utilsigtet og ikke-proportionel klimabelastning fra bærende konstruktioner.

Læs mere om Grønt Tjek af Eurocodes.