Projektet skal også danne grundlag for at kunne fastsætte partialkoefficienter og sikkerhedsanalyser for nye og eksisterende bærende konstruktioner. Resultaterne skal bruges i udarbejdelse af nye nationale annekser til næste generation af eurocodes i de nedsatte arbejdsgrupper.
Reduktion af klimabelastning og materialeforbrug
Ved at evaluere de nuværende sikkerhedsniveauer kan projektet danne beslutningsgrundlag for eventuelle justeringer, som kan reducere sikkerhedsniveauerne, og dermed materialeforbruget, inden for rammerne af de europæiske eurocodes. Dette inkluderer at minimere skjulte sikkerheder, optimere sikkerhedssystemer og fremme brugen af nye og biogene materialer for at gøre konstruktioner mere bæredygtige.
Projektet skal også understøtte muligheden for at kunne bruge nye materialer og sikre muligheden for større anvendelse af biogene materialer.