Formålet med projektet er at udarbejde nye nationale annekser til eurocode 3, 4 og 9 for stål, komposit og aluminiumkonstruktioner og -produkter i forbindelse med implementering af den næste generation af eurocodes. De nye nationale annekser skal dække både byggeri, broer og andre anlægskonstruktioner i relevant omfang.
Formålet er endvidere at reducere klimabelastningen fra bærende konstruktioner, herunder stål, komposit og aluminiumkonstruktioner og -produkter. Projektet skal evaluere eurocode 3, 4 og 9 og de eksisterende nationale annekser for forhold, der kan give en unødig klimabelastning samt sikre understøttelse af nye metoder mht. eurocode 3, 4 og 9.
Arbejdsgruppen skal også vedligeholde de eksisterende nationale annekser til eurocode 3, 4 og 9 i nødvendigt omfang.