Altaner

Altankollaps i Danmark sker heldigvis sjældent. Når det sker, skyldes det, at altanen af forskellige årsager ikke længere har den oprindelige bæreevne.

Altaners levetid afhænger bl.a. af den kvalitet, som altanen er opført i, de ydre, miljømæssige forhold altanen udsættes for, og af den løbende vedligeholdelse af altanen.  

Det er ejeren af en bygning, der er ansvarlig for, at bygningen til enhver tid er lovlig og sikker at anvende. Det gælder også for en bygnings altan.

Bygningsejere forventes ikke selv at kunne vurdere en altans tilstand. En tilstandsvurdering bør altid foretages af en fagperson, med den nødvendige viden og kompetence.

Denne side har til formål give bygningsejere viden om, hvordan man kan sætte ind med passende vedligeholdelse og reparation af sine altan.

De mest gængse byggematerialer for altaner i Danmark er beton, stål og murværk, som alle er materialer, der kan nedbrydes over tid. Denne side har fokus på ældre betonaltaner, da disse kan være særligt udsat for nedbrydning. Informationen er hentet fra ”Vejledning om eftersyn af ældre betonaltaner”, der er udarbejdet af Teknologisk institut for Social- og Boligstyrelsen. 

Overordnede altantyper

Når du skal have vurderet din betonaltans tilstand, vil en fagperson vurdere de enkelte skadestyper i forhold til den måde, altanen er konstrueret (bygget) på.

Dette er  for at kunne bestemme eventuelle skaders betydning for altanen. Om f.eks. en revne har kritisk betydning for din altans holdbarhed og/eller bæreevne skal vurderes ud fra den måde, altanen er konstrueret på.

Nedenfor kan du se eksempler på de mest almindelige betonaltantyper, så du kan identificere netop din altantype. Du vil også kunne læse mere om typiske tegn på nedbrydning, som er særligt vigtige at holde øje med for hver altantype. 

Det er en teknisk svær opgave at vurdere en altans tilstand. Derfor bør vurderingen foretages af en fagperson med de rette kompetencer. Du kan bruge nedenstående til at få indblik i eventuelle tegn, der kan indikere begyndende skader og nedbrydning, og få information om, hvilke muligheder der findes for at vedligeholde din altan og forebygge skader i tide.

Størstedelen af de ældre betonaltaner på danske ejendomme er udført som:

• Understøttede altaner, hvor altanpladen understøttes af vægge, bjælker eller konsoller ved altanpladens ender. Du kan se et eksempel på en altan, som er understøttet med betonkonsoller i figur 1.
• Udkragede altaner, hvor altanpladen ”hænger” ud fra facaden uden understøtninger. Du kan se et eksempel på en altan, som er udkraget i figur 2. 

Derudover findes en lang række øvrige altantyper, som er varianter eller kombinationer af ovenstående. 

Understøttede altaner 

En understøttet altan vil typisk være understøttet ved altanpladens ender af enten vægge, bjælker eller konsoller som vist på Figur 1.

Der er indstøbt stålarmering i betonen, som bruges til at forstærke og understøtte betonen i altanen. Det varierer fra altan til altan, hvor og hvordan den bærende armering er placeret. Det kommer an på måden, hvorpå altanen er konstrueret, da dette vil være afgørende for, i hvilket område af betonen der er behov for at forstærke med stålarmering.

Den bærende hovedarmering i simpelt understøttede altaner vil typisk være placeret i altanpladens underside og er normalt orienteret parallelt med facaden.

Ved tilstandsundersøgelser af understøttede altaner kan det være lige så vigtigt at kigge på tilstanden af den underliggende konstruktion (eksempelvis konsoller/bjælker som vist på Figur 1) som selve altanpladen.

Den fagperson, som foretager vurderingen af altanen, vil typisk også være i stand til at undersøge supplerende bygningsdele og bør i forbindelse med undersøgelsen af selve altanen også vurdere, om der er behov for at udføre yderligere undersøgelser på eventuelle supplerende bygningsdele.

Billedet er et eksempel på altan, der er understøttet i altanens ender. I dette tilfælde er altanen understøttet af betonkonsoller, som bærer den overliggende altanplade. Den bærende armering ligger her i undersiden af altanpladen og er orienteret parallelt med facaden.

Foto: Teknologisk Institut

Udkragede altaner 

Udkragede betonaltaner anvendes som en fælles betegnelse for altaner, som ser ud til at ”hænge” på facaden jf. Figur 2. 

Udkragede altaner ligner umiddelbart hinanden, men deres konstruktion kan være vidt forskellig. På ældre byggerier kan man typisk se to forskellige udformninger af en udkragede betonaltan:

• Altaner med udliggerjern
• Altaner, hvor etageadskillelsen lokalt er ført ud gennem facaden

Altaner med udliggerjern holdes oppe af stålbjælker (udliggerjern), som er fastgjort til bjælkelaget inde i bygningen og ført ud gennem facaden, hvor de er omstøbt med beton, jf. Figur 3 Tv.

Billedet er et eksempel på altaner, der er udkragede. Det kan umiddelbart være svært at se forskel på udkragede altaner med udliggerjern og udkragede altaner, hvor den bærende funktion består af indstøbt armering.

Foto: Teknologisk Institut

Altaner med udliggerjern optræder typisk på byggerier fra perioden 1900-1960. Hvis altanpladen ser ud til at ”hænge” ud fra facaden (dvs. er udkraget), er udført i beton, og etageadskillelsen ellers er udført med træbjælkelag, er der stor sandsynlighed for, at altanen er konstrueret med udliggerjern. 

På ejendomme, hvor etageadskillelsen er udført i beton, ser man ofte altaner, som udgøres af en lokal udkragning af etagedækket. Du kan se et eksempel på dette på billedet nedenfor.

Den primære bærende funktion i denne altantype er den indstøbte armering, som er ført med ud i altanen fra etageadskillelsen. Den bærende hovedarmering vil altså for denne altantype have en placering, som er orienteret vinkelret på facaden, som vist på billedet nedenfor.

Ovenstående billede er et eksempel på udkraget altan med udliggerjern. Udliggerjernene er fastgjort til bjælkelaget inde i bygningen og er ført ud gennem facaden hvor de er omstøbt med beton. Der ses ofte fordelingsarmering i betonen mellem udliggerjernene, men den bærende funktion udgøres primært af udliggerjernene.

Foto: Teknologisk Institut

Ovenstående billede er et eksempel på udkraget altan med indstøbt armering. Etageadskillelsen er her udført i beton og er lokalt ført ud gennem facaden. Den bærende armering bør ligge i oversiden af altanpladen og er orienteret vinkelret på facaden.

Foto: Teknologisk Institut

Øvrige altantyper 

De to overordnede altantyper – understøttende altaner og udkragede altaner – er, som nævnt, de to mest almindelige betonaltantyper på danske ejendomme. Der findes dog også en række øvrige altantyper, som enten er en variant eller kombination af den udkragede eller understøttede altan (Figur 4).

Det er overordnet set de samme skadesmekanismer og visuelle tegn på nedbrydning, der er gældende for alle betonaltaner. Dog skal skadernes betydning for altanernes holdbarhed og bæreevne altid vurderes i forhold til, hvordan altanen er konstrueret. Derfor bør en tilstandsvurdering af altanen også udføres af en person med den rette faglige og tekniske viden.

Ovenstående billede er et eksempel på en alternativ altanudformning, som er delvist understøttet og delvist udkraget. I dette tilfælde ligger der en ”skjult” bjælke i pladen, så den indeliggende del er understøttet og den yderste del er udkraget.

Foto: Teknologisk Institut

Hvad skal du se efter? 

Det er en kompleks opgave at vurdere synlige skaders betydning for en altans holdbarhed og evt. bæreevne. Derfor skal en vurdering af din altans sikkerhed foretages af en fagperson med den rette viden om altaner.
 
Du kan nedenfor læse mere om en række af de tegn på nedbrydning, du som altanejer kan være med til at holde øje med.
 
Udover generelle tegn på nedbrydning, som kan opstå for alle altantyper, findes der også skadestyper, som man skal være særligt opmærksom på for specifikke altantyper. Du kan nedenfor læse om en række overordnede nedbrydningskendetegn samt de specifikke typer af skader, som kan være særligt kritiske for hhv. udkragede altaner og understøttede altaner.'

Generelle nedbrydningstegn 

De væsentligste nedbrydningsmekanismer i beton kræver alle, at flere parametre er opfyldt på samme tid, for at nedbrydningen kan ske. 
 
Et af de gennemgående parametre er fugt. Derfor ser man også sjældent nedbrydning af betonkonstruktioner, som står i indendørs miljø.

Langt størstedelen af danske betonaltaner er dog direkte eksponeret for vand/fugt og er derfor også potentielt i risiko for, at nedbrydning kan ske.

Hvis nedbrydning af armerede betonkonstruktioner foregår, vil det ofte, dog ikke altid, vise sig i form af synlige tegn på betonoverfladen. 
 

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de typiske tegn på nedbrydning, som kan være en god idé at holde øje med. Når jern ruster, sker der en udvikling, der gør, at jernet og rustmaterialet kan fylde op til 10 gange mere end jernets oprindelige størrelse.

Når f.eks. armeringsjern, der er indstøbt i beton, ruster, vil det pga. denne udvikling ofte medføre revner og/eller afskalninger af betonen over armeringen.
 
Armering i sund/ny beton er som udgangspunkt beskyttet mod rust på grund af betonens høje pH-værdi.

Den høje pH-værdi medfører et miljø, der gør, at stålets overflade bliver beskyttet, og udviklingen af den almindelige rust umuliggøres. 

Nedbrydning af armeringen kan have betydning for en altans bæreevne. Hvis du observerer synlige tegn på, at armeringen i din altan ruster, er det vigtigt at få din altan undersøgt af en fagperson. 

Revner i beton kan dog have mange andre årsager og behøver ikke nødvendigvis at være relateret til nedbrydning af den indstøbte armering.

Et eksempel på andre typer af revner kan være svindrevner (Figur 7) eller temperaturbetingede bevægelsesrevner, som dog også kan give anledning til armeringsrust og/eller generel betonnedbrydning, hvis ikke de håndteres.

Revner i betonen, som er orienteret planparallelt med altanens over- og underside kan bl.a. opstå, fordi betonen ikke er frostsikker, eller fordi den kemiske sammensætning af betonen er uhensigtsmæssig. I begge tilfælde vil tilgangen af fugt være afgørende for, om skader vil opstå. Disse overfladeparallelle revner kan i nogle tilfælde observeres som vandrette revner i altanernes forkanter (Figur 8), men kan også være skjult.

Revner, som skyldes belastninger på betonens armering, kan optræde, fordi betonen er utilstrækkeligt armeret, eller fordi der er sket en reduktion i altanens bæreevne som følge af nedbrydning af beton og/eller armering. 
 
Revners orientering og konsekvens afhænger af altanens konstruktive udformning. Du kan læse mere om det i afsnittene ”Særligt for udkragede altaner” og ”Særligt for understøttede altaner”.
 
Udover revner og rust er det vigtigt at holde øje med, om betonen er udsat for en uhensigtsmæssig fugtpåvirkning. Nyere betonkonstruktioner, som er udstøbt efter indførelsen af basisbetonbeskrivelsen i 1986, vil typisk være mindre følsomme over for fugtpåvirkning.

For ældre betonkonstruktioner, udstøbt før 1986, vil det ofte være en god idé at give en god fugtbeskyttelse af betonen for at undgå nedbrydning af betonen.

Før 1986 var fokus på betonkonstruktioners holdbarhed generelt lav. Derfor er det ofte tilfældigt, om betonen i konstruktioner opført før denne periode egner sig til at blive udsat for fugt eller ej.

Hvide udfældninger og/eller afskallende maling på undersiden af en altan vil være et tegn på, at der foregår en fugtgennemsivning i betonen. Dette kan  være medvirkende til at starte nedbrydning af både beton og armering. 

En nærmere beskrivelse af, hvad du som altanejer kan gøre for at forhindre fugtgennemsivning i betonen fremgår under ”Hvad kan der gøres for at forebygge nedbrydning af min betonaltan”.

Det er ikke kun relevant at kigge på tilstanden af altanpladen. Det er også altid relevant at kigge på tilstanden af en altans rækværk. En altans rækværk kan både være udført i stål eller som betonbrystning, der er en lav betonmur omkring altanen.
 
I betonbrystninger er det i princippet de samme nedbrydningsmekanismer, der er gældende som i altanpladen. Derfor vil det være de samme synlige tegn på nedbrydning, som det vil være en god idé at holde øje med.
 
Derudover er det vigtigt at holde øje med området omkring fastgørelsen af rækværket i altanplade og facade. Revner og rustfarvede udfældninger omkring rækværkets fastgørelse i beton og murværk kan være et tegn på, at der foregår nedbrydning af de indstøbte fastgørelser (Figur 10).

Særligt for udkragede altaner

Den primære bærende del i udkragede altaner består enten af indstøbte udliggerjern eller indstøbt armering, som er orienteret vinkelret på bygningens facade (jf. Figur 3 og Figur 4).

Revner, som er orienteret parallelt med facaden og altså vinkelret på den bærende armering, kan som tommelfingerregel være potentielt kritiske for konstruktionen.

For udkragede altaner er revner orienteret parallelt med facaden i altanens overside derfor særligt vigtige at holde øje med.

Disse revner kan medføre alvorlig nedbrydning på de bærende armeringsjern, hvis revnerne har en dybde, der gør, at de når ned til armeringen.

Denne type revner kan, foruden risikoen for nedbrydning af den bærende armering, tyde på, at der er aktuelle problemer med altanens bæreevne. Derfor er det en god idé at kontakte en fagperson, hvis du som altanejer observerer sådanne revner på din udkragede altan.

En fagperson med speciale i tilstandsvurderinger af betonaltaner (eksempelvis en rådgiver), vil kunne vurdere revnernes betydning for konstruktionen nærmere.

Revner i hulkehl, murværk og fuger, hvor altanpladen møder facaden, er også væsentlige at holde øje med. Revner i dette område kan nemlig give øget adgang for fugt i et kritisk område, hvilket kan være med til at starte nedbrydning af udliggerjern eller armering.

Særligt for understøttende altaner 

I understøttede altaner er den bærende hovedarmering placeret i undersiden af altandækket og vil almindeligvis være orienteret parallelt med bygningens facade.

Synlige revner, der løber vinkelret på facaden, vil være særligt vigtige at holde øje med for understøttende altaner. 

Det skyldes, at disse revner, afhængig af deres størrelse og forløb, kan medføre nedbrydning af den bærende hovedarmering, hvilket kan føre til en reduceret bæreevne af altanen.

Rødbrune udfældninger i forbindelse med revnen er desuden et yderligere tegn på, at udvikling af rust foregår på den indstøbte armering.

Revner som kun er synlige på undersiden af altandækket og som er orienteret vinkelret på facaden omkring altanens centerlinie kan antyde, at der er problemer med altanens bæreevne. Ligeledes kan (stor) nedbøjning af pladen indikere bæreevneproblemer.

Har du en understøttet altan og observerer du tværgående revner som beskrevet ovenfor eller stor nedbøjning, bør du som altanejer kontakte en fagperson, som kan undersøge din altans tilstand nærmere.

Nedbrydning uden synlige tegn 

Der er en række synlige tegn på nedbrydning, du som altanejer kan holde øje med for at udbedre og forebygge nedbrydning af din altan.

Nedbrydning i beton kan dog også foregå uden det nødvendigvis viser sig i form af synlige skader eller tegn på nedbrydning på betonens overflade.

Eksempelvis kan betonen være delamineret, hvilket betyder, at betonen ikke længere er sammenhængende i hele betonens tværsnit (Figur 16) og delaminering omkring armeringsjern kan betyde, at disses bæreevne er er reduceret.

Delamineret beton skyldes typisk frostskader eller alkali-kisel-reaktioner, som begge er nedbrydningsmekanismer, der kræver, at betonen tilføres fugt, for at de kan ske. En god fugtbeskyttelse af betonen kan derfor være med til at begrænse eller helt undgå den type skader.
 
Skaderne starter ofte fra oversiden og “arbejder” sig ned mod undersiden med tiden. Da oversiden af selve betonen typisk er afsluttet med et pudslag, ses skaderne oftest først, når problemet er omfangsrigt.

Dette er især kritisk for udkragede altaner med armering i oversiden, da denne kan miste sin tilknytning til betonen, og pladen dermed potentielt kan “glide ud”.

 For udkragede altaner med udliggerjern kan der foregå udvikling af rust på stålprofilerne i området under facademuren, hvilket ikke nødvendigvis medfører synlige tegn på hverken betonoverfladen eller i murværket.

Hvad skal der gøres for at forebygge nedbrydning? 

Når kritiske skader opstår på altaner, hænger det ofte sammen med manglende vedligehold af altanerne.

Omvendt er god vedligeholdelse ikke nødvendigvis en garanti for, at nedbrydning kan undgås fuldstændigt. Meget ofte vil man dog kunne reducere risikoen for betonskader samt forlænge levetiden af sin altan betydeligt, ved at have et tilstrækkeligt fokus på vedligeholdelse.
 
Du kan her læse mere om en række af de mest almindelige vedligeholdelsesforanstaltninger, som kan være relevante for dig som altanejer.

Da betonskader kan være dyre at udbedre, vil der ofte kunne være penge at spare ved at investere i forebyggende foranstaltninger frem for at vente til skaderne opstår.
 
Den væsentligste årsag til nedbrydning af betonkonstruktioner er fugtindtrængning i betonen. Udendørs betonkonstruktioner udført efter midten af 1980’erne er typisk designet på en måde der gør, at betonen kan modstå det miljø, som den udsættes for.
 
Før denne periode var der dog ikke samme fokus på betons holdbarhed, som der er i dag.

Betonkonstruktioner udført før denne periode, er derfor ikke nødvendigvis designet til at kunne modstå den fugtbelastning, som altanen udsættes for i et udendørs miljø.

Hvis du skal have hjælp

Hvis du observerer nogle af de nedbrydningskendetegn, som du kan læse om her på siden, og er i tvivl om tilstanden af din altan, er det en god ide at få en fagperson til at udføre en tilstandsvurdering af altanen.
 
Du kan her læse mere om en række af de forskellige undersøgelsesmetoder, som en fagperson kan anvende i forbindelse med tilstandsvurderinger af altaner.
 
Første led i tilstandsvurderingen vil typisk bestå af en visuel besigtigelse, hvor der dannes et overblik over altanens type samt det synlige skadesbillede.
 
På baggrund af den visuelle besigtigelse vil det videre undersøgelsesomfang blive fastlagt.

I få tilfælde kan den visuelle besigtigelse stå alene, men oftest vil det kræve, at der udtages prøver af betonen til nærmere analyse, for at kunne udføre en fyldestgørende tilstandsvurdering.

Hvorvidt dette er tilfældet, kan både afhænge af, hvilken altantype der er tale om, samt hvilke synlige skader der observeres.
 
Kender man ikke årsagen til skadernes opståen, risikerer man, at de udbedrende foranstaltninger ingen effekt har og at nye skader opstår, kort efter reparationsarbejdet er udført.
 
For at bestemme den nøjagtige karakter af en betonskade samt hvorfor at den er opstået, kræves det, at der udtages prøver fra betonen til analyse i et laboratorium.

Destruktive indgreb (f.eks. ophugninger til armering eller udtagning af borekerner) vil derfor ofte være en væsentlig del af tilstandsundersøgelsen af din altan.
 
Desuden vil et destruktivt indgreb, modsat den visuelle besigtigelse, kunne afsløre eventuel nedbrydning, som ikke er synlig på overfladen af betonen. 
 
Som supplement til destruktive undersøgelser kan der anvendes forskellige former for ikke-destruktivt måleudstyr (NDT-udstyr).

Undersøgelser med ikke-destruktivt måleudstyr vil typisk betyde, at omfanget af destruktive prøver kan begrænses, men -undersøgelse med NDT-udstyr vil næsten altid skulle suppleres af destruktive indgreb.