Byggeriets aftalevilkår - AB-systemet

Bygge- og anlægsbranchen benytter frivillige standardvilkår ved indgåelse af kontrakter om udførelse af bygge- og anlægsarbejder og rådgivning i tilslutning hertil.

Tidligere klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen nedsatte i marts 2015 et udvalg, der skulle revidere byggeriets aftalevilkår (AB-systemet).

Udvalget afgav den 21. juni 2018 en betænkning med de nye aftalevilkår (AB 18, ABR 18 m.fl.), som udvalget anbefaler anvendt fra den 1. januar 2019.

AB-udvalget påbegyndte sit revisionsarbejde den 6. maj 2015. Grundlaget for udvalgets arbejde var kommissorium af 22. september 2014 og byggepolitisk strategi af november 2014 samt tillægskommissorium af 17. august 2018.

Arbejdet omfattede revision af de tre standardvilkår, ABR 89, AB 92 og ABT 93, som AB-systemet har bestået af gennem de sidste 25 år.

Udvalgets formand, Lone Fønss Schrøder, overleverede den 21. juni 2018 udvalgets betænkning med forslag til nye standardvilkår til dengang transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde den 28. november 2018 en vejledende udtalelse om AB 18’s forhold til konkurrencelovgivningen.

Udvalget har i redegørelse af 20. december 2018 forholdt sig til udtalelsen og overvejet, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse giver anledning til justeringer i AB-systemets bestemmelser.

AB-udvalget anbefaler de nye standardvilkår anvendt fra den 1. januar 2019

Betænkning og aftaletekster 

Betænkning nr. 1570 af 21. juni 2018 kan hentes nedenfor.

Læs mere om betænkning nr. 1579 af 21. juni 2018 her 

I betænkningens kapitel A og B kan du læse om udvalgets arbejde. Du kan læse høringsudkast til AB 18 og ABR 18 på Høringsportalen. 

AB 18-systemet består af nedenstående aftaletekster.

AB 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om udførelse af bygge- og anlægsarbejder, eller en entreprenør og dennes underentreprenører.

AB 18 erstatter AB 92. ABR 18 (”Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand”).

Læs mere om almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed

ABR 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes rådgivere – typisk en arkitekt eller ingeniør - eller en entreprenør og dennes rådgivere.

ABR 18 erstatter ABR 89.

Læs mere om almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed
 

ABT 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om projektering og udførelse af en totalentreprise.

ABT 18 erstatter ABT 93.

Læs mere om almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed her 

APP Projektudvikling er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18.

APP Projektudvikling kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at medvirke ved udvikling af projektet ved tidlig inddragelse af dennes kompetencer i forbindelse med rådgiverens projektering.

Læs mere om tillægsbetingelser for projektoptimering i bygge- og anlægsvirksomhed her  

APP Projektoptimering er tillægsbetingelser til AB 18 og ABR 18.

APP Projektoptimering kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at gennemgå det udbudte projekt og komme med forslag til optimering med hensyn til tid, pris og kvalitet.

Læs mere om tillægsbetingelser for projektoptimering i bygge- og anlægsvirksomhed her  

APP Driftskrav er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18.

APP Driftskrav kan anvendes, hvor der stilles krav til arbejdets driftsmæssige ydeevne, som først kan konstateres opfyldt under en driftsperiode efter afleveringen.

Læs mere om tillægsbetingelser for driftskrav i bygge- og anlægsvirksomhed her 

APP Incitamenter er tilvalgsbestemmelser til AB 18, ABT 18 og ABR 18.

APP Incitamenter kan anvendes, hvis der ønskes aftalt bonus under særlige betingelser.

Læs mere i kataloget over tilvalgsbestemmelser for incitamenter i bygge- og anlægsvirksomhed her

AB Forenklet er en forenklet udgave af AB 18.

Det er tænkt anvendt på et bygge- og anlægsarbejde, som er relativt lille i henseende til omfang, tid og økonomi eller er relativt enkel i henseende til arbejdets karakter eller organisering.

Læs mere om forenklede almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed her 

ABR Forenklet er en forenklet udgave af ABR 18, der er tænkt anvendt på en rådgivningsopgave med teknisk rådgivning uden projektering eller projektering i mindre omfang.

Læs mere om forenklede almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed  

AB-Forbruger er almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere. AB-Forbruger henvender sig til både private forbrugere og professionelle entreprenører.

Standardaftalen og formularerne er udarbejdet i samarbejde mellem styrelsen, DI Byggeri, Tekniq, SMV Danmark og Forbrugerrådet, senest revideret i 2012. Det er frivilligt for parterne, om de vil anvende standardaftalerne. Styrelsen kan derfor ikke rådgive eller vejlede om anvendelsen eller forståelsen af dokumenterne. Forbrugeren bør i stedet anvende en rådgiver ved indgåelse af en aftale, hvis der er tvivl om reglerne.

Kontakt

Byggeri