Rømers Park (casenr.: EB–09)

Etageboliger
Bygningen set ude fra

Boligprojektet Rømers Park blev opført i 2022-2024 med en klimapåvirkning på 8,28 kg CO2-ækv./m2 pr. år.

Bygningens indretning

 Rømers Park er et boligprojekt med udsigt over Gudsø Vig og Kolding Fjord. Projektet omfatter 88 boliger fordelt på otte punkthuse i 2-4 etager samt et fælleshus til beboere og gæster.

Boligerne er ligeligt fordelt mellem 2- og 3-værelses lejligheder på 70-95 m², alle med terrasse eller altan.

Tilgængelighed er prioriteret, så alle boliger har enten trappelift eller elevator og niveau fri adgang.

LCA beregningen

Punkthusene er opført i beton med en skalmur af tegl og vedligeholdelsesfrie materialer både indvendigt og udvendigt.

Projektet startede udfordrende på grund af stigende materiale priser, men rådgivere og bygherrerådgivere har arbejdet målrettet for at realisere projektet inden for bygherres ønsker, lokalplanens krav og økonomiske rammer.

Dette er opnået ved at optimere bygningens geometri og konstruktioner, hvilket har reduceret betonforbruget og forbedret bygningens klimaaftryk.

Rømers Park er præ-certificeret til DGNB Sølv for “Nye bygninger og omfattende renoveringer” (2020). I DGNB-processen er LCA  anvendt som styringsværktøj, hvor variantsammenligninger blandt andet har været brugt til at vælge specifikke producenter af teglsten og gulvmaterialer.

En fuld LCA-beregning blev ligeledes udført tidligt i design processen for at fastsætte realistiske måltal til DGNB-certificeringen.

LCA-beregningen er udført i udførelsesfasen for projektet. Modellen er udført med specifikke materialer, der anvendes i byggeriet, samt medmængder leveret af entreprenører på projektet, for at give et så korrektklimaaftryk for bygningen som muligt.

Se CO2-ækv. fordelt på faser og bygningsdele nedenfor, hent LCA-filer og se bygningsspecifikationer.

Bygningen set udefra

Bygningens klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser

Søjlediagram, der viser Rømers Parks bygnings klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser. Y-aksen består af CO2-udledning og X aksen består af bl.a. produkter og brug. For en uddybning af søjlediagrammet kan byggeri kontaktes på byggeri@sbst.dk

Bygningsdelenes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser

Søjlediagram, der viser Rømers Parks bygningsdeles klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser. Y-aksen består af CO2-udledning og X aksen består af materialer - alt fra altaner, fundamenter, installationer og ydervægge. Kontakt byggeri@sbst.dk for en uddybning af indholdet.

 

Download LCA-filer

Her kan du til inspiration og læring downloade LCA-filer byggeriet Rømers Park. Du får LCAbyg-filen, et mængdeskema for materialer og de anvendte EPD'er i det omfang, der har været anvendt EPD’er til LCA’en.

LCA Filer For Rømers Park EB 09

Download tegninger

Her kan du downloade plantegning, facadetegning og principsnit for Rømers Park. 

Tegninger for Rømers Park EB-09

Bemærk, at brug af cases og casebiblioteket er på eget ansvar. SBST og leverandørerne af cases påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og/eller mangler i casebiblioteket. Dermed påtager SBST og leverandørerne af cases sig heller intet ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af anvendelse af casebiblioteket.

Kontakt

Byggeri

Fakta om Rømers Park

Anvendelse: Etageboligbyggeri

Adresse: Ole Rømers Vej 25, Taulov, 7000 Fredericia

Opført: 2022-2024

Bygherre: SK Ejendomsudvikling

Rådgivere: Nordstern | DMR A/S (LCA + DGNB-auditor)

Bygningstype: Etageboliger

Opført: 2022-2024

BR-version: 2018 før klimakravenes ikrafttræden

Case leveret af: DMR A/S

Bygningsdata

Etageareal: 7353,7 m2

Opvarmet areal: 7353,7 m2

Etager over jord: 2-4

Kælderetager: 0

Certificeringer: DGNB Sølv

Konsekvensklasse: Konsekvensklasse 2

Brandklasse: Brandklasse 2

Ventilationsprincip: Mekanisk ventilation medvarmegenvinding

Primær energikilde: Fjernvarme

Sekundær energikilde: Ingen