Bygherrerne er klar til at gå forrest
De danske bygherrers position i byggebranchens forsyningskæde giver en oplagt mulighed for at gå forrest i kampen for en klimaneutral byggebranche – og bygherrerne selv er heldigvis klar til at tage kampen op.
Vi oplever, at bygherrerne er stærkt optagede af bæredygtighed og i stigende grad efterspørger bæredygtige løsninger fra både rådgivere, entreprenører og andre samarbejdspartner. De er klar til at stå i spidsen og skabe en udvikling, der på sigt kan være med til at realisere ambitionen om en klimaneutral byggebranche, siger Hanne Ullum, der er vicedirektør i Bygherreforeningen.
Det kommer derfor heller ikke som nogen overraskelse, at Bygherreforeningen oplevede stor opbakning fra sine medlemmer, da foreningen for nyligt lancerede en bæredygtighedspolitik. En politik, som bl.a. opfordrer medlemmerne til at sætte en ambition om at foretage de nødvendige ændringer i deres byggeprocesser inden 2040.
Skal de fælles ambitioner realiseres kræver det naturligvis, at man som individuel bygherre sætter ambitiøse klimamålsætninger for sine byggerier og foretager konkrete handlinger, som kan bidrage til at realisere dem. Et eksempel på et sådant initiativ kunne være at kræve EPD’er på alle materialer i sine byggeprojekter, siger Hanne Ullum.
Læs om Bygherreforeningens bæredygtigshedspolitik
EPD’er er værdifulde, når der skal træffes klimavenlige beslutninger
En EPD dokumenterer den miljøbelastning, der er forbundet med en given byggevare. En EPD indeholder derfor en lang række forskellige miljødata, som fx kan anvendes ind i en LCA-beregning på bygningsniveau.
For bygherrer med ambitiøse klimamålsætninger kan data fra EPD’er dog med fordel anvendes i langt flere dele af projekteringsprocessen, end når den obligatoriske dokumentation af det færdige byggeris samlede klimapåvirkning skal udarbejdes.
Miljødata fra EPD’er kan anvendes allerede i de indledende projekteringsfaser, når der skal træffes beslutninger om materialevalg. På den måde kan man nemlig identificere den materialesammensætning, som giver den laveste klimapåvirkning. På samme måde kan EPD’er skabe værdi, når der senere i processen skal træffes beslutninger om, hvilke konkrete byggevarer der skal indgå i byggeriet.
Danske bygherrer kan fremme udviklingen af flere EPD’er
Hos Bygherreforeningen er man ikke i tvivl om, at de mange gevinster ved at anvende EPD’er vil føre til en øget efterspørgsel:
Vi har en klar fornemmelse af, at danske bygherrer i de kommende år i stigende grad vil bruge EPD’er. Det gælder også branchespecifikke EPD’er - men i særdeleshed produktspecifikke EPD’er, som giver et langt bedre billede af, hvad det er for et produkt, man bruger i sit byggeprojekt, og hvor stor dets miljøbelastning er, lyder det fra Hanne Ullum.
For nuværende er der dog ingen lovmæssige krav om, at man som byggevareproducent skal udarbejde EPD’er for sine byggevarer. Men via ens udbud kan man som bygherre i høj grad bidrage til at fremme udarbejdelsen af EPD’er ved at:
- Stille krav om, at der så vidt muligt skal anvendes byggevarer med EPD’er:
Som privat bygherrer må man gerne stille krav om, at der skal anvendes byggevarer med EPD’er i forbindelse med sit udbud.
- Fastsætte ambitiøse grænseværdier for den samlede klimapåvirkning:
Som både privat og offentlig bygherre må man gerne lave et såkaldt funktionsudbud, som fx specificerer, hvor meget CO2 en bestemt byggevaregruppe maksimalt må udlede, eller hvor stor en klimapåvirkning det samlede byggeri må have.
Ovenstående initiativer vil uden tvivl bidrage til, at byggerådgivere og hovedentreprenører i endnu højere grad vil efterspørge byggevarer med EPD’er. Dette giver helt naturligt byggevareproducenter med EPD’er en konkurrencemæssig fordel – og giver dem, der endnu ikke har udviklet EPD’er, et incitament til at gøre det, siger Graves Simonsen, der er bæredygtighedschef i Bygherreforeningen.
Vil du vide mere om EPD’er?
Social- og Boligstyrelsen har lanceret en række informationsmaterialer om EPD’er, som besvarer de hyppigst stillede spørgsmål på tværs af byggebranchen. Materialerne er inddelt i otte videnspakker, som stiller skarpt på forskellige emner. Hver videnspakke indeholder som minimum: en film, en animationsfilm, en slidepakke og en artikel.
Find alle informationsmaterialerne på sbst.dk