Hvad er en digitaliseret EPD – og hvad er fordelen?

En ’digitaliseret EPD’ er ikke bare et andet udtryk for, at EPD’en er udgivet hos en programoperatør - eller på anden vis ligger tilgængelig online. En digitaliseret EPD er udgivet i et digitalt format, som gør det nemmere at arbejde med den i LCA-beregningen på bygningsniveau. Læs mere om digitaliserede EPD’er her.

Med den stigende efterspørgsel på EPD’er følger også nye forventninger og ønsker til, hvordan EPD’er nemmere kan udvikles direkte i værktøjer hos fx brancheforeninger og større industrivirksomheder.

En digitaliseret EPD kan være en fordel for andre aktører i byggebranchen - fx for en rådgivende ingeniør, som er ansvarlig for LCA-beregningen af et nybyggeri og derfor skal bruge data på de byggevarer, der indgår i byggeriet. Et byggeri består af mange forskellige byggevarer, og derfor kan det være en fordel for de rådgivende ingeniører at anvende materialer med digitaliserede EPD’er, da EPD’erne så er lette at importere til LCA-værktøjer. Det kan også minimere risikoen for, at en rådgiver senere i processen manuelt indtaster data fra EPD’en forkert i et LCA-værktøj. 

Der er ingen formelle krav om at digitalisere sin EPD – og det er et aktivt tilvalg, den enkelte producent skal tage.

En EPD kan overordnet digitaliseres efter to forskellige formater:

  • LCAbyg-format (kun EPD Danmark og kun til LCAbyg-værktøjet)
  • ILCD+EPD-formatet, som er det godkendte format blandt alle EPD-systemer under ECO Platform.

En EPD kan digitaliseres på to måder:

  • Den eksterne LCA-konsulent eller den interne LCA-ekspert, der udarbejder EPD’en, kan stå for at digitalisere den.
  • Flere operatører tilbyder også at stå for digitaliseringen.

Læs mere om EPD’er i det generelle informationsmateriale målrettet producenter

Læs mere om udarbejdelsesprocessen af en EPD

Kontakt

EPD-puljen