Det gør typisk tre aktører: bygherre, rådgiver og entreprenør.
Udover de aktører, som er involveret i udarbejdelsen af EPD’en , er en lang række andre aktører i direkte eller indirekte berøring med EPD’en.
Bygherrer Bygherren kommer indirekte i kontakt med EPD’erne som ansvarlig for udarbejdelsen af den obligatoriske klimaberegning på bygningsniveau, som skal indleveres til myndighederne efter byggeprojektets afslutning. Ved nybyggeri på over 1.000 m2 er bygherren også ansvarlig for, at bygningens samlede klimapåvirkning ikke overstiger grænseværdien på max. 12 kg CO²-ækvivalenter pr. m² pr. år, jf. klimakravene , der blev indført 1. januar 2023. Frem mod 2029 forventes denne grænseværdi at blive ændret og inkludere nybyggeri under 1000 m2.
Derudover kan private bygherrer frit bestemme, hvordan udbudsmaterialet for et byggeri udformes, så længe byggeriet lever op til de gældende regler i bl.a. bygningsreglementet. Det betyder, at en privat bygherre fx kan vælge at stille krav til, at byggeriet skal opføres med bestemte byggematerialer, eller at det kun udføres med byggematerialer, som har en EPD. Det vil typisk være relevant for en bygherre med ambitiøse byggecertificerings- og klimamål.
Offentlige bygherrer er derimod underlagt en række udbudsregler i henhold til Udbudsloven. Dette betyder bl.a., at de ikke må stille krav om, at byggeriet skal opføres med bestemte byggevarer, eller at der kun må anvendes byggevarer med en EPD. De må derimod gerne udarbejde funktionsudbud, som fx stiller krav om, hvor høj klimpåvirkningen må være fra den enkelte byggevare. Det vil ofte medføre, at den aktør, der har ansvar for udarbejdelsen af LCA på bygningsniveau, vil have fordel af at vælge byggematerialer med EPD’er. Dette skyldes, at EPD’er giver en mere præcis indikation af byggematerialets miljøbelastning end fx generiske data.
Rådgivere Berørte rådgivere kan fx være ingeniører og arkitekter, der skal stå for et byggeris livscyklusvurdering (LCA). Det er rådgiverens ansvar at udføre selve LCA-beregningen på bygningsniveau – og derfor også hans eller hendes ansvar at indhente de nødvendige byggevaredata som fx en konkret byggevares EPD.
Entreprenører og håndværkere Entreprenører og håndværkere på byggeprojektet kan være i berøring med en EPD, når de fx hjælper en rådgiver med input til LCA-beregningen. Det er særligt i relation til materialemængder og de faktisk anvendte byggevarer, som entreprenøren eller håndværkeren står for at indkøbe.
Entreprenøren skal sikre, at de byggevarer, der er projekteret med, også er dem, der rent faktisk bygges med. Erstattes ét materiale med et andet i løbet af byggeprocessen, skal entreprenøren sørge for at give rådgiveren besked og evt. levere de nye aktuelle EPD’er. På den måde sikres det, at den endelige LCA, som afleveres som dokumentation for byggeriets klimapåvirkning, også stemmer overens med det byggeri, der rent faktisk er opført.
Byggecentre Byggecentrene kan også komme i berøring med en EPD. Det skyldes, at de danske byggecentre oplever en stigende efterspørgsel på og forventning om, at de kan udlevere EPD’er på de byggevarer, de sælger til deres professionelle kunder, fx entreprenøren.