Fleksibel udlejning

Kommuner og almene boligorganisationer kan aftale, at udlejning skal ske efter særlige kriterier. Dette kaldes også fleksibel udlejning.

Fleksibel udlejning er også udlejning efter ventelisten, men boligsøgende, der opfylder de aftalte særlige kriterier, får fortrinsret frem for andre på ventelisten.
Det kan fx være at give fortrinsret til pendlere med beskæftigelse i kommunen eller til unge studerende.

Aftalen kan omfatte boliger, der ikke er omfattet af kommunal anvisning, eller anvendes som udslusningsboliger.

De aftalte kriterier er ikke de samme alle steder. Du kan finde oplysning om kriterierne på din kommunens eller boligorganisationens hjemmeside.

En aftale om fleksibel udlejning må ikke indeholde kriterier, der indebærer, at der diskrimineres på baggrund af fx etnisk oprindelse.
I udsatte boligområder gælder særlige regler for fleksibel udlejning.

Læs mere om reglerne for fleksibel udlejning på retsinformation.dk

Senest opdateret 19-12-2023

Kontakt

Kontor for Bolig

Nyheder på boligområdet

Følg med i faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på bolig- og byggeriområdet.

Nyheder på LinkedIn 
Nyheder på sbst.dk