Borgeren vil i udslusningsperioden modtage støtte i form af huslejerefusion. Ved udslusningsperiodens ophør vil borgeren overtage boligen på almindelige lejevilkår. Lykkes det ikke at få borgeren på fode, gælder der særlige regler for, at borgeren kan opsiges og i stedet anvises af kommunen til en boform omfattet af serviceloven.
Målgruppe
Udslusningsboliger er målrettet borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig, herunder borgere, der opholder sig i midlertidige boformer som f.eks. boformer efter servicelovens § 110 eller kvindekrisecentre efter lov om social service. Det er kommunen, der i forbindelse med den konkrete anvisning vurderer, om en borger falder inden for målgruppen for en udslusningsbolig.
Hensigten med udslusningsboliger er, at borgeren efter en udslusningsperiode kan overtage boligen på almindelige lejevilkår, hvilket indebærer, at boligtypen ikke er tiltænkt boligsøgende med en varigt nedsat funktionsevne med behov for vedvarende støtte og uden udsigt til den nødvendige indtægtsforbedring.
Anvisning af ledige almene ungdomsboliger som udslusningsboliger kan ske til udsatte unge, der falder inden for den berettigede personkreds for ungdomsboligerne.
Udlejning af udslusningsboliger
En almen boligorganisation kan indgå aftale med en kommune om at stille ledige almene ungdoms-, familie- eller ældreboliger til rådighed for kommunen med henblik på udlejning af boligerne som udslusningsboliger.
Anvisning til familie-, ungdoms- og ældreboliger som udslusningsboliger skal ske på baggrund af en vurdering af beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til. Ved anvisning af udslusningsboliger er kommunen således forpligtet til at følge udviklingen i beboersammensætningen for at sikre velfungerende og attraktive boligområder.
Udslusningsperioden
Der er for en lejer med ophold i en udslusningsbolig tale om en overgangsperiode, hvor det almindelige lejeboligmarked afprøves, og lejeren modtager huslejerefusion med henblik på senere at overgå til at leje boligen på almindelige vilkår. En udslusningsbolig udlejes i en udslusningsperiode med udgangspunkt i 2 år med mulighed for forlængelse med yderligere højst 3 år til en samlet udslusningsperiode på højst 5 år.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om forlængelse af udslusningsperioden, både ved lejeaftalens indgåelse og i løbet af lejeperioden. Udslusningsperioden vil dog skulle forlænges med en periode på minimum et år af gangen.
Udslusningsboliger i private udlejningsboliger
Private boligudlejere kan frivilligt indgå en anvisningsaftale med en kommune om at stille ledige boliger til rådighed for kommunen til anvisning af socialt udsatte.
Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, en lejlighed er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer ligeledes for lejerens kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommunen kan yde lån til forudbetalt leje og depositum efter reglerne i boligstøtteloven.
Der kan indgås aftale om enten et antal bestemte boliger i en ejendom eller en bestemt andel af ejendommens boliger, dog højest hver fjerde og minimum to boliger. Aftalens varighed aftales frit mellem kommune og den private udlejer. Kommunen må vurdere behovet for aftalens længde i forhold til at kunne løse kommunens boligsociale opgaver. Den private udlejer kan blive økonomisk godtgjort af kommunen. Staten refunderer op til 30.000 kr. pr. lejlighed.
Øvrige informationer
Vejledning om udlejning af almene boliger
Bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig