Borgernes muligheder

Som borger med interesse i at indgå i et byggefællesskab eller bo i bofællesskab har du flere muligheder.

Du kan enten flytte direkte ind i et allerede etableret bofællesskab, blive en del af en proces, der er drevet af en professionel aktør, hvor du fx har indflydelse på indretningen eller blive en del af et byggefællesskab for i fællesskab med andre selv at etablere din kommende bolig.

Mange af de eksisterende bygge- og bofællesskaber er opstået på baggrund af et borgerønske om at bygge og bo sammen. Når et bygge- og bofællesskab opstår og drives af en borgergruppe, har det stor betydning for det praktiske og sociale fællesskab, som etableres mellem beboerne.

Dertil har de fællesskabsorienterede bobormer flere positive fordele for beboerne, som det fremgår af siderne om byggefællesskaber og bofællesskaber. De mange fordele har medført en øget efterspørgsel efter både at bygge og bo sammen.

Er bofællesskab noget for dig

Hvis du som borger overvejer at indgå i et bygge- eller bofælleskab, er det for det første vigtigt at afklare, om den fællesskabsorienterede boform er noget for dig.

Boformen kræver, at man er villig til at indgå de kompromisser, som er nødvendige for at være en del af det praktiske og sociale fællesskab. Når man bygger eller bor sammen med andre, vil der være tidspunkter, hvor man skal bøje sig for at finde løsninger, som tilgodeser flest mulige.

Det er også afgørende at afklare, om du ønsker at indgå i et fællesskab om at bygge din kommende bolig sammen med andre eller indgå i et fællesskab i forbindelse med det at bo sammen. Desuden er det vigtigt at afklare, hvor du geografisk ønsker at bo, og om du ønsker at bo bynært eller landligt. I den forbindelse er det også vigtigt at afklare dit økonomiske råderum i relation til, hvorvidt der søges en leje-, andel- eller ejerbolig.

Samtidig kan det være relevant at afklare, om du har nogle ønsker og værdier for fællesskabet. Dette kan du f.eks. søge inspiration til hos allerede eksisterende bygge- og bofællesskaber, da mange af dem har egne hjemmesider, som bl.a. beskriver værdigrundlag og aktiviteter i fællesskabet.

Uanset om du ønsker at flytte direkte ind i et allerede etableret bofællesskab eller blive en del af et byggefællesskab for i fællesskab med andre at etablere din kommende bolig, er det en god ide at henvende sig til den lokale kommune og almene boligorganisationer i kommunen for at høre om de lokale muligheder. Nogle kommuner har særlige indsatser for folk, der gerne vil bo i bofællesskab og holder f.eks. løbende netværksmøder og giver råd og vejledning.

Er du interesseret i at flytte ind i et eksisterende bofællesskab 

Hvis du ønsker at flytte ind i et eksisterende bofællesskab, kan det først og fremmest være vigtigt at gøre dig nogle tanker om, hvad det er for en slags bofællesskab, du gerne vil være en del af.

Hvilken grad af praktisk og socialt fællesskab ønskes, hvilke aktiviteter og værdier for fællesskabet skal det indeholde, som eksempelvis at leve bæredygtigt, være selvforsynende, dyrke specifikke interesser sammen med mere. Dertil kan det handle om, hvor ofte du har tid og lyst til at deltage i daglige eller ugentlige fælles aktiviteter som fællesspisning eller lignende.

Hvilke bofællesskaber eksisterer

Det kan i forbindelse med en afklaring være relevant at undersøge, hvilke bofællesskaber der allerede eksisterer. Foreningen bofællesskab.dk har på deres hjemmeside www.bofaellesskab.dk etableret en oversigt over eksisterende bofællesskaber i Danmark. Her fremgår private lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger samt bofællesskaber med blandede ejerformer. Desuden fremgår bofællesskabernes målgrupper, værdier og typer af fællesskab. På hjemmesiden kan du også se de bofællesskaber, der aktuelt har ledige boliger. Derudover har flere af de eksisterende bofællesskaber deres egen hjemmeside, hvor det er muligt at læse mere om det enkelte bofællesskab.

Dertil kan det være en god ide at tage ud og besøge et eller flere bofællesskaber for at få en bedre fornemmelse af bofællesskabet. Man kan også undersøge muligheden for eksempelvis at fremleje et værelse i et bofællesskab i en kortere periode for at prøve det af.

Er du interesseret i selv at etablere et bofællesskab

Har du en drøm om selv at etablere et nyt selvgroet bofællesskab eller skabe din kommende bolig i fællesskab med andre i et byggefællesskab er det først og fremmest vigtigt at afklare om, du har den tid og det overskud, det kræver at indgå i sådan en byggeproces. Det er et stort arbejde der kræver meget af den enkelte og af gruppen. Dertil skal du afklare din økonomiske situation og hvad du ønsker at bidrage med til fællesskabet i form af ressourcer og tid.

Regler ved etablering af nye boliger 

Etablering af nye boliger skal som udgangspunkt ske i eksisterende udlagte boligområder i byzone eller i landsbyer og i overensstemmelse med kommunens planlægning. På Plandata.dk kan man se, hvilke planer der gælder for et område (kommuneplanrammer og lokalplaner).

Hvis der er tale om etablering af bofællesskaber i landzone, kræves landzonetilladelse fra kommunen. Et af hovedhensynene bag zoneinddelingen er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land, og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det, bl.a. af hensyn til infrastruktur og offentlig service – ”indefra- og ud”- princippet.

Kommunen har mulighed for at meddele enkelttilladelse efter planlovens landzoneregler f.eks. til huludfyldning i landsbyer, ligesom der er mulighed for at meddele landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger, hvis bygningen er egnet til boligformål som f.eks. en nedlagt skole eller tidligere plejehjem og under iagttagelse af de hensyn, der ligger bag landzonereglerne.

Hvis der er tale om et større antal boliger forudsættes som udgangspunkt lokalplanlægning, og at det sker i byzone. Der henvises til Vejledning om landzoneadministration.

Vejledning om landzoneadministration

Faser i etablering af et byggefællesskab eller et selvgroet bofællesskab

I etableringen af et byggefællesskab eller bofællesskab skal du igennem forskellige faser. Nedenstående model afspejler den overordnede proces fra den første ide om et selvgroet bofællesskab eller byggefællesskab til den endelige indflytning.

Illustration af etableringsprocessen for bofællesskaber

Nedenfor uddybes modellens faser for etablering af et byggefællesskab eller af et selvgroet bofællesskab.

I den første fase finder de interesserede borgere sammen om en fælles drøm.

Det kan både være en gruppe, der kender hinanden på forhånd eller som mødes om et projekt gennem diverse netværksplatforme, events eller lignende.

Kommunen kan også hjælpe disse processer på vej ved f.eks. at afholde borgermøder eller andre netværksaktiviteter for interesserede borgere.

Det er vigtigt allerede fra start at blive enige om de overordnede rammer og projektets vision. Hvad ønsker de enkelte til deres bolig, og hvilke drømme har gruppen?

Er der et fælles formål som byggeriet skal tage afsæt i, som f.eks. bæredygtighed eller gode fællesarealer?

Det er også vigtigt at afklare, hvor bo- eller byggefællesskabet ønskes etableret, er der nogle mulige byggegrunde, og hvad koster de? 

Allerede tidligt kan det være relevant at få en professionel projektleder til at facilitere processen.

Næste skridt er at beslutte sig for at indgå i et formelt samarbejde om et konkret projekt.

Her er det vigtigt at formalisere byggefællesskabets arbejde ved at oprette en forening (byggeforening) med vedtægter og eventuelt etablere et medlemsgebyr eller indskud, som forpligter parterne i byggefællesskabet.

Erfaringer viser, at det er en stor fordel at tage udgangspunkt i en konkret byggegrund for at være i stand til at konkretisere projektet.

En del af medlemmernes indskud kan bruges til at få en arkitekt eller rådgiver til at illustrere gruppens ønsker til det kommende byggeri. Dette er et vigtigt redskab til at styre den fælles vision, og til at gøre projektet konkret for andre samarbejdspartnere.

Dertil er det nødvendigt, at de enkelte deltagere i projektet får afklaret deres økonomiske muligheder ved at gå i dialog med deres bank om mulighed for optage lån.

Banken foretager en kreditvurdering i forhold til det samlede projekt samt en individuel kreditvurdering af de kommende beboere.

På denne baggrund kan gruppen drøfte, hvilken ejerform de kommende boliger skal have – har gruppen råd til selv at betale eller låne til byggeriet, så der kan etableres ejerboliger, eller vil en andelsboligforening udgøre en bedre ramme for fællesskabet?

Er det svært at få økonomien til at hænge sammen, kan en mulighed være at indgå i et samarbejde med en professionel aktør som fx en almen boligorganisation eller privat developer, så man kan blive lejer.

På baggrund af projektoplægget skal der udarbejdes et konkret skitseprojektet for byggeriet, der kan ligge til grund for en ansøgning til kommunen om en byggetilladelse for det konkrete byggeprojekt.

Denne tilladelse er nødvendig for at byggeriet kan igangsættes.

På baggrund af skitseprojektet skal der søges finansiering. I eksisterende projekter ser vi forskellige bud på, hvordan mellemfinansieringen håndteres.

En mulig løsning er, at byggegruppen selv rejser den kapital, der er nødvendig for at opføre byggeriet.

Det mest udbredte er dog at beboerne opnår individuelle banklån til at betale deres del af byggeriet.

Der kan dog være forskellige udfordringer i forbindelse med at få lån i banken og derfor ser vi forskellige løsninger, hvor beboerne indgår et samarbejde med f.eks. en fond eller en entreprenør, som varetager selve byggefinansieringen.

Når finansieringen er på plads, skal der købes en grund, hvor byggeriet skal opføres. Selve købet af byggegrunden kan ske på flere tidspunkter i processen.

I nogle tilfælde købes byggegrunden før de første skitser er tegnet for at sikre en konkret grund at arbejde ud fra.

I andre tilfælde kan man få en option på at købe grunden, men selve købet sker senere i processen. Det kan være hensigtsmæssigt for at kunne nå at få den rette finansiering og godkendelser på plads. Der findes også aktører, som f.eks. fonde, som kan hjælpe med finansieringen af grundkøb.

Før man køber sin byggegrund er det dog vigtigt at undersøge, hvad plangrundlaget er for området og hvilke krav der er til byggeriet.

Ligger grunden f.eks. i by- eller landzone, og i hvilken grad er den byggemodnet.

Når projekt og finansiering er på plads, skal der sendes en ansøgning til kommunen med henblik på en godkendelse af byggeprojektet. I nogle tilfælde kan der være behov for en ny lokalplan for området. Først efter, at byggetilladelse er modtaget fra kommunen, kan opførelse af byggeriet gå i gang

Med byggetilladelse og finansiering på plads kan der indgås aftale med entreprenør, rådgiver, håndværkere mfl.

Det er her vigtigt at afklare, hvilken slags entreprise der ønskes.

Entrepriseformen er et udtryk for, hvor de forskellige ansvarsområder (jura, økonomi, projektering, byggeledelse, udførelse af byggesagsbehandling, m.v.) er placeret, og hvilke konsekvenser, det har for dig som bygherre.

Der kan være tale om en totalentreprise, hvor entreprenøren styrer hele forløbet, en hovedentreprise, hvor byggefællesskabet samarbejder og forhandler med én entreprenør og løbende skal godkende udførelsen i projektmaterialet eller en fagentreprise, hvor byggefælleskabet og deres rådgiver skal samarbejde og forhandle med de forskellige fagentrepriser og styre processen fra start til slut.

Hvis byggeforeningen selv er bygherre, skal foreningen i forbindelse med byggeriets opførelse tegne en forsikring, der kan understøtte foreningens risiko og ansvar.

Forsikringens omfang og indhold er betinget af det konkrete projekt, og hvilken organisering foreningen har valgt for selve opførelsen.

Har byggefællesskabet en developer/entreprenør tilknyttet skal det sikres, at vedkommende påtager sig at tegne de nødvendige forsikringer.

Når entreprenør og hovedrådgiver er fundet, kan byggeriet gå i gang. Hvor meget byggefællesskabet medvirker i den konkrete byggeproces, afhænger af de ovenstående forhold.

Når byggeriet står færdigt, og beboerne kan flytte ind, skal der ske en overdragelse af det færdige byggeri til beboerne.

Her vil der ofte være en proces med udbedring af fejl og mangler i byggeriet, før entreprenøren kan få de sidste udbetalinger.

Herefter skal mellemfinansieringen omlægges til den endelige finansiering, hvor hovedparten typisk består af realkreditlån.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på fællesskabet, når man endelig flytter sammen og går fra at være et byggefællesskab til at være naboer.

Her er det vigtigt at få aftalt, hvordan rammerne for det fremadrettede naboskab skal være. Hvilke opgaver ønsker beboerne at deles om, hvor ofte skal der være fællesspisning mv.?

 

Videre inspiration

Til videre inspiration om den proces og de faser, man skal igennem fra den første ide om et bygge- eller bofællesskab, til det konkrete byggeri står klar til indflytning, har nogle kommuner udarbejdet materiale.

Læs Roskilde Kommunes vejledning om proces for etablering af bofællesskaber her

Læs Furesø Kommunes vejledning om proces for etablering af bofællesskaber her 

 

Senest opdateret 05-01-2024

Kontakt

Kontor for Bolig

Overblik