Borgernes muligheder

I den første fase finder de interesserede borgere sammen om en fælles drøm.

Det kan både være en gruppe, der kender hinanden på forhånd eller som mødes om et projekt gennem diverse netværksplatforme, events eller lignende.

Kommunen kan også hjælpe disse processer på vej ved f.eks. at afholde borgermøder eller andre netværksaktiviteter for interesserede borgere.

Det er vigtigt allerede fra start at blive enige om de overordnede rammer og projektets vision. Hvad ønsker de enkelte til deres bolig, og hvilke drømme har gruppen?

Er der et fælles formål som byggeriet skal tage afsæt i, som f.eks. bæredygtighed eller gode fællesarealer?

Det er også vigtigt at afklare, hvor bo- eller byggefællesskabet ønskes etableret, er der nogle mulige byggegrunde, og hvad koster de? 

Allerede tidligt kan det være relevant at få en professionel projektleder til at facilitere processen.

Næste skridt er at beslutte sig for at indgå i et formelt samarbejde om et konkret projekt.

Her er det vigtigt at formalisere byggefællesskabets arbejde ved at oprette en forening (byggeforening) med vedtægter og eventuelt etablere et medlemsgebyr eller indskud, som forpligter parterne i byggefællesskabet.

Erfaringer viser, at det er en stor fordel at tage udgangspunkt i en konkret byggegrund for at være i stand til at konkretisere projektet.

En del af medlemmernes indskud kan bruges til at få en arkitekt eller rådgiver til at illustrere gruppens ønsker til det kommende byggeri. Dette er et vigtigt redskab til at styre den fælles vision, og til at gøre projektet konkret for andre samarbejdspartnere.

Dertil er det nødvendigt, at de enkelte deltagere i projektet får afklaret deres økonomiske muligheder ved at gå i dialog med deres bank om mulighed for optage lån.

Banken foretager en kreditvurdering i forhold til det samlede projekt samt en individuel kreditvurdering af de kommende beboere.

På denne baggrund kan gruppen drøfte, hvilken ejerform de kommende boliger skal have – har gruppen råd til selv at betale eller låne til byggeriet, så der kan etableres ejerboliger, eller vil en andelsboligforening udgøre en bedre ramme for fællesskabet?

Er det svært at få økonomien til at hænge sammen, kan en mulighed være at indgå i et samarbejde med en professionel aktør som fx en almen boligorganisation eller privat developer, så man kan blive lejer.

På baggrund af projektoplægget skal der udarbejdes et konkret skitseprojektet for byggeriet, der kan ligge til grund for en ansøgning til kommunen om en byggetilladelse for det konkrete byggeprojekt.

Denne tilladelse er nødvendig for at byggeriet kan igangsættes.

På baggrund af skitseprojektet skal der søges finansiering. I eksisterende projekter ser vi forskellige bud på, hvordan mellemfinansieringen håndteres.

En mulig løsning er, at byggegruppen selv rejser den kapital, der er nødvendig for at opføre byggeriet.

Det mest udbredte er dog at beboerne opnår individuelle banklån til at betale deres del af byggeriet.

Der kan dog være forskellige udfordringer i forbindelse med at få lån i banken og derfor ser vi forskellige løsninger, hvor beboerne indgår et samarbejde med f.eks. en fond eller en entreprenør, som varetager selve byggefinansieringen.

Når finansieringen er på plads, skal der købes en grund, hvor byggeriet skal opføres. Selve købet af byggegrunden kan ske på flere tidspunkter i processen.

I nogle tilfælde købes byggegrunden før de første skitser er tegnet for at sikre en konkret grund at arbejde ud fra.

I andre tilfælde kan man få en option på at købe grunden, men selve købet sker senere i processen. Det kan være hensigtsmæssigt for at kunne nå at få den rette finansiering og godkendelser på plads. Der findes også aktører, som f.eks. fonde, som kan hjælpe med finansieringen af grundkøb.

Før man køber sin byggegrund er det dog vigtigt at undersøge, hvad plangrundlaget er for området og hvilke krav der er til byggeriet.

Ligger grunden f.eks. i by- eller landzone, og i hvilken grad er den byggemodnet.

Når projekt og finansiering er på plads, skal der sendes en ansøgning til kommunen med henblik på en godkendelse af byggeprojektet. I nogle tilfælde kan der være behov for en ny lokalplan for området. Først efter, at byggetilladelse er modtaget fra kommunen, kan opførelse af byggeriet gå i gang

Med byggetilladelse og finansiering på plads kan der indgås aftale med entreprenør, rådgiver, håndværkere mfl.

Det er her vigtigt at afklare, hvilken slags entreprise der ønskes.

Entrepriseformen er et udtryk for, hvor de forskellige ansvarsområder (jura, økonomi, projektering, byggeledelse, udførelse af byggesagsbehandling, m.v.) er placeret, og hvilke konsekvenser, det har for dig som bygherre.

Der kan være tale om en totalentreprise, hvor entreprenøren styrer hele forløbet, en hovedentreprise, hvor byggefællesskabet samarbejder og forhandler med én entreprenør og løbende skal godkende udførelsen i projektmaterialet eller en fagentreprise, hvor byggefælleskabet og deres rådgiver skal samarbejde og forhandle med de forskellige fagentrepriser og styre processen fra start til slut.

Hvis byggeforeningen selv er bygherre, skal foreningen i forbindelse med byggeriets opførelse tegne en forsikring, der kan understøtte foreningens risiko og ansvar.

Forsikringens omfang og indhold er betinget af det konkrete projekt, og hvilken organisering foreningen har valgt for selve opførelsen.

Har byggefællesskabet en developer/entreprenør tilknyttet skal det sikres, at vedkommende påtager sig at tegne de nødvendige forsikringer.

Når entreprenør og hovedrådgiver er fundet, kan byggeriet gå i gang. Hvor meget byggefællesskabet medvirker i den konkrete byggeproces, afhænger af de ovenstående forhold.

Når byggeriet står færdigt, og beboerne kan flytte ind, skal der ske en overdragelse af det færdige byggeri til beboerne.

Her vil der ofte være en proces med udbedring af fejl og mangler i byggeriet, før entreprenøren kan få de sidste udbetalinger.

Herefter skal mellemfinansieringen omlægges til den endelige finansiering, hvor hovedparten typisk består af realkreditlån.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på fællesskabet, når man endelig flytter sammen og går fra at være et byggefællesskab til at være naboer.

Her er det vigtigt at få aftalt, hvordan rammerne for det fremadrettede naboskab skal være. Hvilke opgaver ønsker beboerne at deles om, hvor ofte skal der være fællesspisning mv.?