Friplejeboliger er et privat alternativ til plejeboligerne inden for den kommunale boligforsyning. En bebyggelse med friplejeboliger kaldes et friplejehjem. Til bebyggelsen er der knyttet servicearealer med lokaler, der bruges til kontorer, motion m.v.
Hvem driver friplejeboligerne?
Den, der driver friplejeboligerne, kaldes en friplejeboligleverandør. En friplejeboligleverandør kan være en enkelt person eller f.eks. en institution, en fond eller et selskab.
For at virke som friplejeboligleverandør skal man være certificeret af Sundhedsstyrelsen.
Læs om certificering af friplejeboligleverandører
Når man er blevet certificeret som friplejeboligleverandør, skal man ansøge Social- og Boligstyrelsen om godkendelse af etablering af friplejeboligerne.
Hvordan etableres friplejeboliger?
Friplejeboliger kan etableres ved nybyggeri og ombygning af en allerede eksisterende ejendom.
Privatejede ejendomme, der bebos af personer med behov for en plejebolig, kan også omdannes til friplejeboliger.
En friplejeboligleverandør kan endvidere købe eller leje en ejendom, som er egnet til friplejeboliger.
Kan der ydes støtte til friplejeboliger?
Social- og Boligstyrelsen kan give tilsagn om støtte til friplejeboliger.
Der kan ydes støtte til friplejeboliger, der etableres ved nybyggeri og gennemgribende ombygning. Ejendomme, som modtager støtte, før de bliver til friplejeboliger, kan desuden fortsætte med at modtage støtten.
Støtten består i, at staten betaler en del af låneydelsen. Der ydes kun støtte, når friplejeboligleverandøren ejer friplejeboligerne.
Ustøttede friplejeboliger
Der er ikke noget loft over, hvor mange ustøttede friplejeboliger Social- og Boligstyrelsen kan godkende etablering af.
Støttede friplejeboliger
Social- og Boligstyrelsen kunne i perioden 1.1.2025 - 30.6.2025 give tilsagn om støtte til etablering af 225 friplejeboliger.
Herefter blev loftet hævet for, hvor mange friplejeboliger der kan gives støtte til. Samtidig indførtes en skelnen mellem bysamfund og landområder.
Fra den 1.7.2025 kan der således gives tilsagn om støtte til 400 friplejeboliger, dog højst til 41 friplejeboliger i bysamfund.
Ved bysamfund forstås de kommuner, som Danmarks Statistik definerer som hovedstads-, storby- og provinsbykommuner samt byer med mere end 20.000 indbyggere i de øvrige kommuner. Ved landområder forstås de områder, som ikke indgår i bysamfund.
Staten yder en delvis garanti for de lån, der finansierer støttede friplejeboliger i bysamfund, mens staten yder fuld garanti for de lån, der finansierer støttede friplejeboliger i landområder.
Kvoten for tilsagn om støtte til friplejeboliger i bysamfund er opbrugt for 2025.