Salg af almene boliger

Salg af almene boliger kræver som hovedregel Social- og Boligstyrelsens godkendelse. Hertil er der en række betingelser der skal opfyldes.

Salg af almene boliger kræver som hovedregel Social- og Boligstyrelsens godkendelse. 

En godkendelse kræver, at én af følgende betingelser er opfyldt, jf. almenboliglovens § 27:

  • Der er dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer ved ejendommen.
  • Der er dokumenterede vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder.
  • Der er væsentlige boligsociale udfordringer i et udsat boligområde.
  • Afhændelse er af væsentlig betydning for udvikling af et byområde og sker som led i en nært forestående gennemførelse af en lokalplan og giver ikke tab for boligorganisationen eller dennes kreditorer. 

Styrelsens godkendelse er dog ikke nødvendig, når boligerne efter salg fortsat skal anvendes som almene boliger, eller når salg sker til en certificeret friplejeleverandør.

Ansøgning om godkendelse af salg kan ske med ansøgningsskemaet nedenfor.

Hent ansøgningsskema for salg af almene boliger her 

Særlige betingelser 

Når der er tale om, at almene familieboliger ønskes solgt til lejerne, skal ovennævnte betingelser ikke være opfyldt. 

Når ledige almene boliger ønskes solgt, skal ovennævnte betingelser heller ikke være opfyldt. 

Der gælder i stedet andre betingelser, herunder at afdelingsmødet skal godkende salget. Styrelsen skal også godkende salget, jf. almenboliglovens §§ 75 a og 75 b.

Senest opdateret 02-10-2024

Kontakt

Kontor for Bolig

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her