Der findes flere former for opmærksomhed, fx:
- Fokuseret opmærksomhed, der sikrer, at barnet/den unge kan fastholde en leg eller skolearbejde uden at lade sig aflede.
 
- Vedvarende opmærksomhed er systemets evne til at skabe koncentration og at blive ved over længere tid.
 
- Delt opmærksomhed gør fx barnet/den unge i stand til at skifte fokus fra at se på tavlen til at kigge i en bog på bordet.
 
Barnet/den unge kan ofte lære at klare sig trods vanskelighederne.
Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer
I undervisningen har barnet/den unge svært ved at:
- Holde fokus. Barnet/den unge ser sig hele tiden omkring, bemærker enhver bevægelse, fokuserer på irrelevante ting, fx et træ uden for vinduet, ”rod” i lokalet.
 
- Fastholde koncentrationen. Måske falder barnet/den unge i staver, virker som om han/hun ikke hører efter, beder måske ofte om at få gentaget beskeder, går i stå eller udfører tankespring, som andre ikke kan følge.
 
- Fastholde en leg eller opgave. Har problemer med at udelukke andre stimuli. Bliver let afledt af noget, barnet/den unge ser, hører, mærker, lugter eller følelsen af sult og tørst.
 
- Fastholde koncentration og opmærksomhed om en opgave, selv om barnet/den unge ikke har lyst til den.
 
- Skifte fokus, fx at kigge på tavlen og derefter i bogen eller lytte og tegne på samme tid. At skifte fokus mellem opgave og de andre i gruppearbejdet.
 
Pædagogiske tips til at støtte barnet
I selve undervisningen kan man støtte barnet/den unge ved:
- Beskyt barnet/den unge mod forstyrrelser, fx ved at indrette klasseværelset med en ekstra afskærmet arbejdsplads til barnet. 
 
- Aftal nøje, hvad barnet/den unge skal gøre, evt. understøttet af piktogrammer.
 
- Indlæg jævnligt pauser, hvor barnet/den unge fx kan løbe en aftalt rute udenfor.
 
- Brug æggeur, der viser barnet/den unge, hvor længe det skal arbejde.
 
- Brug mange skift i arbejdet, fx skift mellem skriftligt arbejde, læsning og opgaveark.
 
- Giv barnet/den unge mulighed for at sidde på en luftpude eller bruge hænderne på såkaldte nuldreæg.
 
- Brug barnets/den unges forforståelse, fx Afrika-emne: ”Hvad ved du om elefanter”?, ”Kender du andre dyr fra Afrika?”.
 
Tip til indretning af klasseværelset
Når en opgave stilles kan man støtte barnet/den unge ved:
- Skab overskuelighed i opgaven. Stil én opgave ad gangen og hjælp barnet/den unge med at dele opgaven op. Fx ved at gøre den enkelte del af opgaven synlig, så barnet/den unge kan se rækkefølgen i opgaven.
 
- Forvent, at opgaven lykkes, forsøg at gøre barnet/den unge nysgerrig på opgaven.
 
- Fastlæg pause, så barnet/den unge ikke ”behøver blive vanskeligt”, fordi det udtrættes.
 
- Beskriv hovedpunkterne i opgaven, visualiser gerne rækkefølgen.
 
- Få barnet/den unge til at nedskrive, tegne eller bruge diktafon til de vigtigste informationer. Brug gerne faste skemaer til netop denne aktivitet.
 
- Giv beskeder samlet. Når eleven er gået i gang, så undgå at forstyrre med: ”Jeg glemte lige..”
 
- Opdel opgaven eller aktiviteten i trin for trin – en del ad gangen. Kopier opgave fra lærebog, klip evt. de vigtigste afsnit ud for sig, så opgaven bliver afgrænset og opdelt.
 
- Giv opgaverne én ad gangen. Tjek, at barnet/den unge har forstået opgaven, før det begynder.
 
- Strukturer barnets/den unges tankeproces ved at bruge illustrationer og fotos.
 
- Giv jævnligt feedback og feedforward: ”Det skal du lave bagefter”.
 
- Støt så meget som nødvendigt, da barnet/den unge kan have problemer med at komme i gang og afslutte en aktivitet.