Tilbud på hjerneskadeområdet
Tilbudsportalen bidrager med et overblik over tilbud og udvikling på det specialiserede socialområde.
Tilbudsportalen
Rådgivning
VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen. VISOs rådgivning er gratis og landsdækkende og retter sig både mod borgere og fagpersoner.
VISO
Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH) rådgiver om handicapkompenserende ydelser i sager mellem en borger og typisk en kommune. DUKH er en uvildig part i sagen.
DUKH
Ungdommens uddannelsesvejledning tilbyder vejledning om ungdomsuddannelser og fremtidigt erhverv til unge under 25 år. De har lokale centre i alle landets kommuner.
Ungdommens Uddannelsesvejledning
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) giver pædagogisk og psykologisk vejledning og rådgivning i forhold til børn og unge med særlige behov. Både børn, forældre og pædagogisk personale fra skoler og dagtilbud kan henvende sig.
Læs mere om PPR på den enkelte kommunes hjemmeside
Videnscentre
Handicapidrættens Videnscenter samler, udvikler og formidler viden om tilpasset idræt og job til mennesker med nedsat funktionsevne. Centret yder gratis rådgivning til professionelle og personer med handicap.
Handicapidrættens Videnscenter
Statped - Statlig spesialpedagogisk tjeneste er en norsk national organisation, som bidrager til at børn, unge og voksne med særlige behov får mulighed for at være aktive deltagere ifm. uddannelse, arbejde og i samfundslivet. Her findes udgivelser om børn og unge med erhvervet hjerneskade.
Statpeds
MarselisborgCentret er et dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling, og centret har blandt andet fokus på at udvikle, opsamle og formidle viden fx inden for børn/unge med erhvervet hjerneskade.
MarselisborgCentret
Brugerorganisationer
Hjerneskadeforeningen er en landsdækkende, uafhængig, brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier. Foreningen administrerer Hjerneskadet.dk, som er en online portal for hjerneskaderamte familier, hvis formål er at øge trivslen og trygheden for mennesker, der er direkte eller indirekte berørt af en erhvervet hjerneskade.
Hjerneskadeforeningen
Hjernesagen er en landsdækkende forening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen og deres pårørende. Foreningen arbejder blandt andet på at sikre bedst mulig støtte til de ramte og deres pårørende.
Hjernesagen
Hos Dansk Epilepsiforening kan du få information om epilepsi. Dansk Epilepsiforening har også en rådgivning for deres medlemmer, hvor en sygeplejerske og en socialrådgiver svarer på spørgsmål om epilepsi og om epilepsi og sociale forhold.
Dansk Epilepsiforening
Hjernerystelsesforeningen
Hjernerystelsesforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder på at gøre en positiv forskel for de mange danskere, der oplever akutte eller længerevarende følger af hjernerystelse - også kaldet Post Commotionelt Syndrom (PCS).
Hjernerystelsesforeningen
Hvor henter du viden og råd om epilepsi?
Epilepsi er en følge som ofte ses efter en erhvervet hjerneskade. Udover læger på landets hospitaler er der enkelte institutioner og organisationer, der har meget viden om epilepsi, om behandling af den, og om den pædagogiske indsats over for børn og unge med erhvervet hjerneskade og epilepsi.
Social- og Boligstyrelsens hjemmeside om epilepsi
Børneskolen er en skole for børn med epilepsi og børn med ADHD. Børneskolen underviser hvert år ca. 180 forskellige elever fra hele Danmark. Børneskolen yder sammen med Specialrådgivning om epilepsi (se herunder) rådgivning og vejledning til hele landet. Børneskolen kan supervisere omkring specifikke skoleproblemer hos børn med epilepsi.
Børneskolen
Specialrådgivning om Epilepsi er en landsdækkende rådgivningsfunktion, som rådgiver bredt om sociale forhold og epilepsi, herunder spørgsmål, der vedrører børn og unge med epilepsi. Specialrådgivning om Epilepsi er målrettet personer med epilepsi, pårørende og professionelle; det vil sige lærere, pædagoger, sundhedspersonale og sagsbehandlere. Rådgivningen er gratis.
Specialrådgivning om Epilepsi
Dansk Epilepsiforenings korps af informatører kommer gerne ud på skoler og institutioner og informerer om epilepsi.
Informatørerne