Det er svært at sige præcist, hvor stor risikoen er for at udvikle epilepsi som følge af en erhvervet hjerneskade, men undersøgelser viser, at:
- Jo sværere hjerneskade, des større er risikoen for at udvikle epilepsi. Lettere hjerneskader kan dog også medføre epilepsi i op til 10 år efter skaden.
- Risikoen er størst 1-2 år efter, at hjerneskaden er opstået.
- Arvelige anlæg for epilepsi øger risikoen for at udvikle epilepsi efter hjerneskade.
- Hvis anfald er konstateret i løbet af den første uge efter hjerneskaden, er der større risiko for at udvikle epilepsi permanent.
Epileptiske anfald er forskellige og giver ikke altid kramper
Nogle børn og unge kan mærke, når et epileptisk anfald er på vej. Andre kan ikke. Det afhænger af, hvilken type anfald barnet eller den unge har, og hvor i hjernen anfaldet starter.
Epileptiske anfald kan se meget forskellige ud afhængig af, hvor i hjernen anfaldet udspringer, og hvor stor en del af hjernen, der er involveret. Nogle børn med epilepsi er vågne og ved bevidsthed under et anfald – hos andre bliver bevidstheden påvirket, så barnet ikke er muligt at kontakte, mens anfaldet står på. Anfaldene kan fx vise sig som trækninger i arme og ben, smasken eller manglende evne til at tale, men kan også medføre kramper i hele kroppen, fald og bevidstløshed.
Børn med epilepsi har øget risiko for lavt selvværd og indlæringsproblemer
Nogle børn og unge med epilepsi vil risikere at få anfald, selvom de er i behandling. De fleste vil være kede af at få anfald, fordi det er forbundet med tab af kontrol over sig selv.
Netop kontroltabet kan være en af årsagerne til, at børn med epilepsianfald typisk har et lavere selvværd end andre børn med en kronisk sygdom som fx astma. Derfor er det vigtigt at forberede omgivelserne på anfald, så barnet ikke bliver drillet. Nogle børn, der har epilepsi og hjerneskade, får forværret deres kognitive vanskeligheder og indlæringsproblemer.