En erhvervet hjerneskade kan have en række forskellige følger. Nogle fremtræder tydeligt, mens andre ikke umiddelbart kan bestemmes med et blotte øje. Herunder opstiller vi en række forskellige synlige som usynlige følger af hjerneskaden.
Skader forværres jo yngre barnet er
Man ved, at jo yngre barnet er, når skaden sker, jo større bliver følgerne. Flere undersøgelser giver et meget entydigt billede af, at børn, der rammes af en hjerneskade, inden de er 7 år, har langt den dårligste prognose.
Følger af erhvervet hjerneskade hos børn og unge
Får et barn/en ung en erhvervet hjerneskade, kan det give både synlige og usynlige følger. De fysiske følger er som regel synlige, hvor kognitive følger, som fx indlæringsvanskeligheder, ændret adfærd, derimod er mere usynlige. Nogle børn/unge udvikler også epilepsi som følge af hjerneskaden.
Når barnet/den unge bliver ældre, kan de kognitive følger blive mere tydelige, i kraft med, at omgivelserne har større forventninger til selvstændighed, planlægning, overblik mm. Her vil det blive tydeligere, at barnet/den unge ikke udvikler sig alderssvarende.
Ofte vil forældre og lærere opleve, at barnet hurtigt kommer på benene fysisk efter ulykken eller sygdommen, der har forårsaget hjerneskaden. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle følger af hjerneskaden er forsvundet. Tværtimod får nogle børn/unge med erhvervet hjerneskade ofte tiltagende problemer under opvæksten på grund af de usynlige følger, både socialt, følelses- og indlæringsmæssigt.
Fra mistanke til udredning
Hvornår et barns mistrivsel eller adfærds- og indlæringsproblemer er forårsaget af en hjerneskade kan være svært at vurdere. Neuropsykologiske tests og vurderinger kan afgøre, om barnet har en hjerneskade, men det kan også være en god ide at få barnet undersøgt af en børnelæge for at udelukke andre sygdomme.
Særlige fokusområder for pædagoger, lærere og PPR-psykologer
Måske er barnet/den unge udredt for eventuel hjerneskade på hospitalet tidligere i barndommen, men fordi følgerne af en erhvervet hjerneskade også kan vise sig senere i livet, er det vigtigt, at pædagoger, lærere og psykologer i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er ekstra opmærksomme på, om barnet/den unge har:
- Haft sygdomme, som kan give hjerneskade
- Været udsat for ulykker, hvor han/hun har slået hovedet
- Været bevidstløs
- Været udsat for iltmangel.
Står du som pædagog, lærer eller PPR-psykolog med et barn, der har en anderledes adfærd end barnets jævnaldrende, er det vigtigt, at du også spørger forældrene, om barnet tidligere har slået hovedet, eller har haft en sygdom, som kan have påvirket hjernen.
Spørgeskema til forældre, der har et barn med en erhvervet hjerneskade