Afasi
Afasi betyder tab af sprog. Vanskelighederne opstår i de fleste tilfælde som følger af en apopleksi, det vil sige en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Årsager så som ulykker eller hjernesvulster kan dog også give afasi.
Afasi kan vise sig som:
- Vanskeligheder med at forstå, hvad andre siger.
- Vanskeligheder med selv at tale, med at finde ordene eller formulere sætninger. Undertiden lyder ordene helt forkerte.
- Vanskeligheder med at læse, skrive og regne.
Dysartri
Dysartri betyder, at man har svært ved at tale pga. lammelser eller defekt af stemmeorganerne. Det vil sige, at personen kan have vanskeligheder ved at bevæge og styre de muskler, som bruges ved tale. fx åndedrætsmuskler, strubens stemmebånd, tunge, læber, kæbe og gane.
Hvis man har dysartri, har man svært ved at udtale ordene, variere sprogmelodien og taletempoet er nedsat.
Eksekutive funktioner
Eksekutive funktioner er hjernens styrende funktioner.
De styrer og regulerer al viljestyret adfærd. Nogle kalder dem hjernens dirigent eller direktør.
Eksekutive funktioner er i brug, når vi mennesker:
- Tager et initiativ
- Har en intention
- Finder ud af, hvordan vi kan opnå de mål, vi stiller os
- Bliver ved med at agere, til vi har gennemført det, vi har sat os for
- Regulerer vores adfærd i forhold til et mål eller en plan.
- Brugen af eksekutive funktioner er afgørende for om og hvordan individet bruger den viden, og de evner han/hun har. Hos mennesker med erhvervet hjerneskade er de også afgørende for, hvorvidt personen er i stand til at kompensere for skadens følger og tilpasse sig sin nye situation.
Epilepsi
Epilepsi er ikke en egentlig sygdom, men en samling af symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald med eller uden påvirkning af bevidstheden. Epilepsi er en forstyrrelse i hjernen, som bevirker, at man ind imellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed.
Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens celler. Epilepsi kan være arveligt og medfødt (idiopatisk epilepsi), men sygdom eller anden hjernepåvirkning kan også forårsage epilepsi (symptomatisk epilepsi).
Cirka hver tredje nydiagnosticeret har udviklet epilepsi som følge af en anden hjernesygdom eller hjernepåvirkning. For skolebørn og voksne er det især infektioner i hjernen, svulster og kraniebrud, der kan være årsag til epilepsi, mens de yngste børn især udvikler epilepsi som følge af medfødte misdannelser af hjernen samt sygdomme i stofskiftet, kromosomerne eller blodkar.
Erhvervet hjerneskade
En erhvervet hjerneskade er en skade, der sker efter fødslen, hyppigst på grund af ulykkestilfælde eller sygdomme opstået i hjernen. Hjerneskader, der opstår inden barnet er fyldt 28 dage, betegnes som medfødte skader. Når barnet er mere end 28 dage gammelt klassificeres det som en erhvervet hjerneskade.
Hemianopsi
Hemianopsi betyder, at der er sket et bortfald af halvdelen af et øjes synsfelt, oftest adskilt fra den anden halvdel ved en lige, lodret linje gennem midten af synsfeltet. I forbindelse med en hjerneblodprop kan der ske bortfald af halvdelen af begge øjnes synsfelt til samme side som lammelsen (homonym hemianopsi).
Ved svulster i og omkring hypofysen optræder hemianopsi som "skyklapsyn" (bitemporal hemianopsi), således at de ydre halvdele af øjnenes synsfelter er ramt.
Hjerneskade hos mindre børn
Når et barn får en hjerneskade som helt lille, kan hjernens netværk blive påvirket, så barnets udvikling bliver forstyrret både fysisk, motorisk, følelsesmæssigt, sprogligt og socialt.
Skader før toårsalderen kan betyde dårlig grovmotorisk koordination, manglende finmotorisk præcision og forsinket sproglig udvikling.
I 3 til 5-årsalderen kan skaden måske medføre, at barnet får mange konflikter. Barnet kan få raserianfald over relativt små ting og kan have svært ved at lære at styre sine følelser. Sprogligt kan barnet have svært ved at udtrykke sig og måske også svært ved at forstå tiltale. Barnet kan have svært ved at forstå, hvad der er årsag og virkning, når dets adfærd vækker vrede hos kammeraterne.
Nogle børn kan være meget bange, når de er adskilt fra forældrene. Indlæringen kan også være påvirket på grund af hjerneskaden.
Hjerneskader i den tidlige barndom kan være usynlige eller ikke virke så voldsomme, indtil barnet kommer i præpuberteten, hvor kravet til de eksekutive funktioner (funktioner, der styrer planlægning, overblik, adfærdskontrol og dømmekraft) bliver store. Dvs. når barnet går i 4.-5. klasse, kan det få brug for meget mere støtte end tidligere.
Hovedtraume
Hovedtraume er et sammensat ord, der dækker over skader i hovedet. Det vil sige skader i kraniet, ansigtets knogler, ansigtets bløddele og hjernemassen.
Kognitiv
Kognitiv er afledt af ordet kognition, der kommer af latin cognitio (indlæring, opfattelse, forståelse) og af cognoscere (lære at kende, erkende, forstå).
Kognitiv dækker således over en persons evne til tænkning eller informationsbearbejdning af bevidst eller ubevidst art.
Kognition har at gøre med viden, indsigt og problemløsning indeholdt i eller formidlet gennem sproget, mentale forestillinger eller ydre hjælpemidler og redskaber.
Kilde: Gads Psykologisk Leksikon, 2004.
Perception
Perception er evnen til at registrere sansepåvirkninger fra omverdenen gennem synet, hørelsen, berøring, bevægelse eller fra ens egen krop (fx smerte, uro, kløe).
Kilde: Politikens Nudansk Ordbog, 1996.
Rehabilitering
Rehabilitering er den samlede indsats, der skal bringe en borger med fx en hjerneskade tilbage til livet efter en blodprop, hjerneblødning eller den ulykke, der har forårsaget skaden.
Rehabilitering omfatter indsatser efter flere lovgivninger, fx inden for specialundervisning, beskæftigelse og ikke mindst det sociale og sundhedsmæssige område, herunder forebyggelse og genoptræning.
Kommunernes ansvar for genoptræning efter sundhedsloven er således én blandt mange kommunale indsatser, som bidrager til en borgers samlede rehabilitering.
Rumlig kropsfornemmelse
Ved skader i isselapperne i hjernen kan man miste den rumlige kropsfornemmelse. Fx kan man få svært ved at tage tøj på uden at bruge synet. Vi andre kan fx tage handsker på med lukkede øjne, for vi har en fornemmelse af, hvordan vi skal placere hånden i forhold til handsken. Har man ikke den fornemmelse, bliver man ’apraktisk’ og kan i det hele taget ikke finde ud af at tage tøj på: Hvor er mine ben og buksebenene? Og hvordan kommer benet ned i buksebenet?
Taleapraksi
Taleapraksi er en form for talevanskeligheder, som ofte forekommer sammen med afasi, men som også kan forekomme alene.
Taleapraksi viser sig som vanskeligheder med udtalen: man har svært ved at få sproglydene sagt og svært ved at skifte fra én sproglyd til den næste.
Hvis man har taleapraksi, skifter vanskelighederne hele tiden. En lyd eller et ord kan måske på ét tidspunkt udtales helt korrekt, men på et andet tidspunkt er det slet ikke til at få sagt.
Udtrætning
Udtrætning er en særlig form for træthed, der rammer de fleste efter akut opstået hjerneskade. Den kan bedst sammenlignes med den reaktion, man kan opleve efter ekstrem sportspræstation, men hos den hjerneskadede opstår den også, uden at vedkommende har været fysisk aktiv.
Ved udtrætning føler den ramte sig ikke nødvendigvis træt eller søvnig, men derimod ekstremt udmattet, eller den ramte bliver ekstremt dårligt fungerende.
Udtrætning påvirker motorik, mentale funktioner, adfærd og personlighed. Nogle døjer i lang tid efter skaden med udtrætning, hvorefter det kan aftage. Andre må fortsat leve med den og indrette hverdagen med aktive perioder afvekslende med hvil.