Epilepsi er en forstyrrelse i hjernen, som gør, at man ind imellem får anfald, hvor man mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed.
Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernen. Mange forbinder epilepsi med bevidsthedstab og kramper, men der er mange forskellige typer anfald, som er mere eller mindre synlige for andre. Omkring to ud af tre er anfaldsfri med medicinsk behandling.
Epilepsi kan opstå i alle aldre, men er hyppigst hos børn op til 15-års alderen samt hos voksne over 65 år. Over halvdelen af det samlede antal personer med epilepsi er således under 16 år, og ca. en fjerdedel er over 65 år.
Epilepsiens årsag, forløb, behandling og påvirkning af dagligdagen er forskellig fra person til person. Nogle fødes med sygdommen, og andre får epilepsi på et tidspunkt senere i livet. En del af dem, som har epilepsi som børn, vokser fra den.
Mange mennesker med epilepsi lever liv, hvor epilepsien kun i begrænset omfang påvirker deres dagligdag. Men det er veldokumenteret, at der er en overrepræsentation af mennesker med epilepsi, der har en forringet livskvalitet, og som lever med betydelige psykosociale vanskeligheder som følge af deres epilepsi.
Mestring af et liv med epilepsi handler om at kende sin egen epilepsi godt og forstå den måde, hvorpå den påvirker ens hverdag.