Hos mange mennesker er epilepsien velkontrolleret medicinsk, og de behøver i princippet ikke tage andre sikkerhedsmæssige forholdsregler, end enhver anden. Med kvalificeret overvågning og de rette sikkerhedsforanstaltninger er der kun ganske få ting, som man bør undgå, hvis man har epilepsi.
Forskning har vist, at når en person er aktiv, er det mindre sandsynligt, at han eller hun får et anfald. Derfor kan sportsudøvelse være meget gavnligt for de fleste med epilepsi.
Få mennesker med epilepsi oplever dog, at sportsudøvelse forøger antallet af anfald. Dette skyldes i hovedreglen fysisk overanstrengelse. Vægttab, som følge af påbegyndelse eller genoptagelse af sportsaktiviteter efter en lang periode med inaktivitet, kan indvirke på stofskiftet, hvilket igen kan have indflydelse på anfaldskontrollen.
Før personer med epilepsi påbegynder en ny sports- eller fysisk krævende fritidsaktivitet, anbefales det at diskutere dette med den behandlende neurolog eller praktiserende læge, især hvis epilepsien ikke er velkontrolleret.
Faktorer, som anfaldstype, hyppighed og voldsomhed af anfaldene, kendte anfaldsudløsende faktorer, så som stress og begejstring, og om man har et forvarsel før et anfald, bør indgå i overvejelserne sammen med den behandlende læge.