Udviklingsdefekter i fosterperioden, komplikationer under svangerskabet eller under fødslen betyder, at for tidligt fødte børn er mere udsatte for eventuelle skader i flere organsystemer end børn, der er født til tiden.
De mest almindelige neurologiske følgetilstande, som er forbundet med for tidlig fødsel, er udviklingshæmning, cerebral parese, syns- og hørenedsættelser og epilepsi. Også ADHD er involveret.
For tidligt fødte børn er særligt sensitive overfor sansepåvirkninger. De har en mindre udviklet evne til at bearbejde informationer, og der kan derfor opstå forskellige vanskeligheder i kontakten mellem forældre og det for tidligt fødte barn, fordi omsorgspersonerne meget let kommer til at over- eller understimulere det.
Fysiologiske problemer
Vækst- og trivselsproblemer er særligt markante hos disse børn. Mave-tarmkanalen er umoden med nedsat evne til at optage og omsætte næringsstoffer, hvilket vanskeliggør ernæringen. For tidligt fødte børn har desuden en umoden lungefunktion, som medfører en mere udtalt og længerevarende gulsot i perioden lige efter fødslen.
Centralnervesystemet
På samme måde som lunger og lever er umodne i deres funktion hos for tidligt fødte børn, er også centralnervesystemet (CNS) og dets reguleringsmekanisme umodent. Den uregelmæssige respiration med kortvarige vejrtrækningsstop er et af tegnene herpå.
Ligeledes ses sparsom motorisk aktivitet og nedsat muskeltonus. Hjernen er det mest udsatte organ, og hjerneblødninger omkring hjernens hulrum (ventriklen) udgør en betydelig risiko. Mangel på ilt er den vigtigste årsag til skader.
Syn
Nethindens blodkar er hos præmature børn meget følsomme overfor for højt iltindhold i retinakarrene. For tidligt fødte børn har en særlig risiko for at få tre typer synsvanskeligheder.
Den ene er præmaturitetsretinopati (R.O.P), som er skader på øjets nethinde. Risikoen kan reduceres ved nøje kontrol af ilttilførsel og ved at reducere brugen af for stærkt lys. Skaden kan i nogle tilfælde føre til blindhed på grund af nethindeløsning. R.O.P. er blevet meget sjælden de seneste 10 år.
Den anden synsvanskelighed er strabismus (skelen). Skelen er meget almindelig hos børn, der har cerebral parese eller er psykisk udviklingshæmmede. Ligeledes er synsnervesvind ofte forbundet med svær cerebral parese. En betingelse for normal synsfunktion er, at stimuleringen af de to hjernehalvdele er sammenfaldende. Børn med skelen kan begynde at undertrykke information fra det ene øje.
Den tredje risiko omfatter bearbejdningsmæssige forstyrrelser. Nogle undersøgelser viser, at en del for tidligt fødte børn senere kan få synsproblemer, selv om de ikke har R.O.P. eller strabismus. Nogle undersøgelser viser, at flere har cerebral synsnedsættelse (CVI).
CVI er en synsnedsættelse som ikke skyldes skader på selve øjet. CVI skyldes en skade i hjernen og påvirker kommunikationen mellem øjnene og hjernen. Øjnene kan se, men hjernen kan ikke tolke det sete.
Af andre øjensygdomme kan nævnes ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus), grå stær (cataract), grøn stær (glaucom) og brydningsfejl.
Øjenforeningens informationsside om grå stær
Øjenforeningens informationsside om grøn stær
Hørelse
Der har været nogen uklarhed om, hvorvidt for tidligt fødte børn er mere udsatte for at få hørenedsættelser end børn født til tiden. Men efterhånden har man dog kunnet slå fast, at børn med lav fødselsvægt har en øget risiko for alvorlige hørenedsættelser.
Ser man bort fra høreproblemer på grund af komplikationer i mellemøret, forekommer sensorineuralt høretab sandsynligvis hos 3-4% af alle børn med lav fødselsvægt. Sædvanligvis drejer det sig om nedsat følsomhed for de højere frekvenser inden for taleområdet (500-4000 Hz).
Sensorineuralt høretab hos for tidligt fødte børn kan have sammenhæng med blødninger i det indre øre, som kan forårsage skader i høreområdet i hjernestammen. Også medikamenter i behandlingen på fødeafdelingen kan være årsag til høretab.
Motorik
Også cerebral parese ses hos præmature børn. Den vigtigste årsag er en blødning i vævet omkring sideventriklen. Nogle af de små børn kan være kluntede eller have en dårlig koordination. I tilfælde, hvor børnene neurologisk set er "normale", finder man ofte en forsinket motorisk funktion.