Døvblindhed og kommunikation

Tegnsprog, taktilt tegnsprog, tydelig tale og haptisk kommunikation er nogle af de begreber, der er i spil, når man snakker om kommunikation med mennesker med erhvervet døvblindhed.

Mennesker med erhvervet døvblindhed er, grundet de mange måder høre- og synstabet kan komme til udtryk på, en meget heterogen gruppe med helt individuelle behov og meget forskellige kommunikationsformer. Ofte kombineres flere kommunikationsformer.

Tegnsprogsbrugere

Nogle mennesker med erhvervet døvblindhed er født døve. Dette gælder bl.a. personer med Usher syndrom type 1. Deres modersmål er tegnsprog. Efterhånden som synet forværres vil nogle tegnsprogsbrugere begynde at bruge taktilt tegnsprog, hvor personen mærker tegnsproget med sine hænder.

I dag får alle børn, der bliver født døve tilbudt cochlear implantation. Et cochlear implantat (CI) er et avanceret høreapparat, der indopereres direkte i ørets snegl. De fleste af disse børn vil komme til at høre og udvikle talesprog. CI giver dog ikke helt normal hørelse og personen vil i nogle situationer fungere som hørehæmmet fx i støjfyldte miljøer.

Talebrugere

Ældre med erhvervet døvblindhed, hvor årsagen er aldersrelateret høre- og synsnedsættelse samt personer med Usher syndrom type 2 kommunikerer typisk ved hjælp af almindelig tale eventuelt suppleret med andre kommunikationsformer.

Talebrugere kan ved hjælp af deres hørerest, høreapparat og eventuel anden supplerende teknik opfange det talte sprog, når der tages de rette hensyn og forholdene i omgivelserne er optimale. Det er almindeligt for denne gruppe, at de har store kommunikationsvanskeligheder, fx når der er flere personer tilstede i en samtale, hvis der er baggrundsstøj eller hvis belysningen er dårlig, og de dermed ikke kan udnytte eventuel synsrest til mundaflæsning. Det kan her være nødvendigt at supplere med tekniske hjælpemidler, stor skrift på papir eller ved at tegne (med egen finger) bogstaver i hånden eller på ryggen. Tegnstøttet kommunikation, enten visuelt eller taktilt, kan også blive relevant for nogle talebrugere.

Haptisk kommunikation

Fælles for både tegnsprogsbrugere og talebrugere er, at de kan have glæde af haptisk kommunikation. Haptisk kommunikation er følbare signaler, der gives på fx ryg, overarm eller skulder. Signalerne kan give personen information om, hvad der sker i omgivelserne, beskrive et rum eller en stemning, eller oplyse, hvorvidt samtalepartneren griner eller græder. Haptiske signaler bruges som supplement til øvrige kommunikationsformer og kan uden at forstyrre en given samtale oplyse om det, andre kan registrere ved hjælp af syn og eller hørelse.

Ovenstående var et lille indblik i nogle af de kommunikationsformer, der benyttes af mennesker med erhvervet døvblindhed. Beskrivelsen er ikke udtømmende.