En person uden sansetab, der kommer ind i et nyt lokale, vil hurtigt se sig omkring og danne et billede af, hvordan der ser ud. Når en person med medfødt døvblindhed skal orientere sig et nyt sted, sker det ved hjælp af berøring og bevægelse. Hele rummet skal mærkes. Det tager meget lang tid og ser meget anderledes ud. Udvikling af sociale relationer, begrebsdannelse og mening i kommunikative relationer vil også være afhængig af bevægelse og berøring.
Det at sanse verden og være i verden på en kropslig måde, stiller store krav både til personen med døvblindhed og til omgivelserne. Taktil kommunikation, eventuelt kombineret med brug af syns- og hørerester, er derfor kommunikationsformen omgivelserne har sit fokus på.
Kropslig udtryksform
De fleste personer med medfødt døvblindhed har en kropslig/taktil udtryksform. Det betyder, at de bruger krop og hænder, både når de udtrykker noget selv og når de aflæser, hvad deres kommunikationspartner udtrykker. De kropslige udtryk stammer ofte fra egne kropslige eller følelsesmæssige oplevelser. Man siger, at kropslige eller følelsesmæssige indtryk sætter spor eller aftryk, som så kan blive til udtryk.
For at forstå, hvad personen med medfødt døvblindhed udtrykker med bevægelser og tegn, er du ofte nødt til at vide i hvilken sammenhæng udtrykkene er opstået. Det kræver enten, at du selv har været til stede i situationen og har observeret, hvad der kan have givet indtryk eller, at den partner, som har været sammen med den døvblindfødte, kan formidle sine observationer og antagelser videre.
Tale- og lyttehænder
Ved taktil kommunikation anvendes ofte 'tale- og lyttehænder', som hjælp til at kommunikere. I praksis foregår det sådan, at den som aflæser lægger sine hænder på hænderne til den, som udtrykker noget.
Taktil kompetence hos partneren
At være en kompetent taktil partner er uhyre krævende, men samtidig er det essensen i partnerkompetencen. En taktil partner skal både forstå, hvordan den enkelte oplever og forstår sin omverden gennem kropssanserne, og hun skal også selv kunne optræde kropsligt på en naturlig og flydende måde.
Det betyder, at partneren skal kunne udveksle følelser og kommunikative udtryk med krop og hænder. Det betyder også, at hun skal kunne forudsige, hvilke oplevelser, der er interessante for kropssanserne og for den enkelte døvblinde. Hvis hun kan det, har hun en mulighed for senere at kunne dele oplevelsen med sin partner.
Det kræver viden om døvblindhed og kommunikation at være en kompetent partner samt færdigheder i taktil kommunikation og tegnsprog. Al kursus og vejledning til familier og personale har derfor fokus på dette område.