Deltag i et rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb

Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv tilbyder gratis rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb til kommuner. Læs her, hvordan I kan få et forløb.

Videnscenteret tilbyder gratis rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb til kommuner, der ønsker at styrke inddragelse af barnet eller den unge i den kommunale sagsbehandling. Forløbet afholdes i samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen og Børns Vilkår. Formålet er at skabe forandringer, der højner kvaliteten af inddragelse af børn, unge, familie og netværk.

Social- og Boligstyrelsen rådgiver om styring, organisering og faglig udvikling samt understøtter implementering og forankring af udviklingsaktiviteter. Børns Vilkår afholder kompetenceudviklingen for myndighedsmedarbejdere og deres faglige ledere.

Kommunen får gennem rådgivningen:

  • Et strategisk og fagligt forløb over 10-12 måneder, hvor chefer, ledere og faglige nøglepersoner understøttes i at arbejde målrettet og systematisk med implementering og forankring af en styrket praksis for inddragelse af børn og unge i egen sag.
  • Et praksisnært kompetenceudviklingsforløb, hvor medarbejdere og deres faglige ledere på myndighedsområdet over 10 -12 mdr. skal afsætte flere hele og halve dage til forskellige aktiviteter.
 
Rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløbet afholdes både ved fysisk fremmøde af Social- og Boligstyrkelsen og Børns Vilkår hos den pågældende kommune og ved virtuelle møder.
  

Sådan får I et rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb

*OBS* Der er desværre ikke flere pladser til et rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb for 2023-2024. Når der er pladser igen, vil det fremgå på denne side.

Alle kommuner kan søge om et rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb.

Før kommunen søger om et forløb, skal Videnscenter om børneinddragelse og udsattes børns liv kontaktes for en indledende samtale. Formålet med samtalen er at afklare, om et rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb kan opfylde kommunens behov og ønsker for en styrket praksis for inddragelse.

Henvendelse om rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb

Efter den indledende drøftelse kan I søge om et rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløb. Der skal bruges et særligt skema ved henvendelsen:

henvendelse-om-radgivnings-og-kompetenceforlob-2-5-_04-01-2024.docx

Det udfyldte henvendelsesskema sendes til vbu@socialstyrelsen.dk

Der sendes en mailbekræftelse, når henvendelsen er modtaget.  

Kriterier for deltagelse

Videnscenteret vurderer de indkommende ansøgninger ud fra følgende kriterier:

  • At kommunen, med relevant ledelsesunderskrift, kan bekræfte, at der er afsat ressourcer til, at chefer, ledelse og faglige nøglepersoner deltager i rådgivningsforløbet, og at der ligeledes er ledelsesmæssig opbakning til at deltage i et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Børns Vilkår. 
  • At kommunen forpligter sig til at afsætte ressourcer til at gennemføre rådgivningsforløbet. Det kan fx inkludere udviklingsaktiviteter og processer mellem rådgivningsdagene og koordinering af projektaktiviteter med Social- og Boligstyrelsen og Børns Vilkår. 
  • At kommunen forpligter sig til at afsætte medarbejderressourcer til kompetenceudviklingsforløbet, herunder fx timer til faglige ledere og medarbejdergruppers deltagelse på træningsdagene og i individuel og fælles supervision.
  • At kommunens behov og motivation for at deltage i et rådgivningsforløb er beskrevet. Herudover skal kommunen beskrive deres organisering på børne- og ungeområdet, samt hvilket udbytte der ønskes af samarbejdet med Social- og Boligstyrelsen og Børns Vilkår i rådgivningsforløbet.  

Social- og Boligstyrelsens udvælgelse vil tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af ansøgningerne i relation til kriterierne. Modtager Social- og Boligstyrelsen ansøgninger fra flere interesserede kommuner, end der er ressourcer til at rådgive, prioriteres de kommuner, som udviser mest motivation og behov for at skabe forandring af kommunens inddragelsespraksis.

Kontakt

Louise Elisabeth Madsen
Specialkonsulent
Kristoffer Vahl Møller
Specialkonsulent