Regnskab

Her kan du læse mere om, hvilke krav der er til et projektregnskab og hvor du finder fristerne for indsendelse af dette.

Hvilke krav man er omfattet af vil sammen med fristerne herfor være beskrevet i tilskudsbrevet.

Regnskab skal indsendes i henhold til fristerne i tilskudsbrevet, eller i henhold til eftersendt information om frist for indsendelse af regnskab.

Udgifter skal være afholdt, og ydelserne udført inden for projektperioden og være betalt, inden regnskabet indsendes. Stilles der krav til at regnskabet skal være revisionspåtegnet skal regnskabet være revisorpåtegnet ved indsendelsen.

Regnskabsposter der ikke indgår i det godkendte budget

Ved aflæggelse af regnskabet skal de angivne udgiftsposter i regnskabet svare til de budgetterede poster, der er nævnt i projektets godkendte budget. Der kan ikke indgå poster i regnskabet, som ikke på forhånd er godkendt.

Der lægges udgiftsbaserede bogføringsprincipper til grund for regnskabsaflæggelsen. Det betyder, at indkøb af materiel bogføres med fuld udgiftspåvirkning på anskaffelsestidspunktet. Se desuden afsnittet om materiel.

Betingelser for regnskab

Alle regnskaber skal som minimum opfylde følgende betingelser:

  • Regnskabet skal udarbejdes i regnskabsskemaet for det pågældende tilskud. Skemaet findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside under udmøntede puljer.
  • Tilskuddet skal opføres som særskilt indtægtspost.
  • Tilskuddet skal være anvendt inden for tilskudsperioden.
  • Alle de udgifter der er blevet dækket af tilskuddet, skal specificeres.
  • Opdeling af udgifterne skal svare til den opdeling der er brugt i budgettet til ansøgningen eller det senest godkendte budget for projektet.
  • Tilskudsmodtager skal datere og underskrive regnskabet. Se krav til underskrifter her.

Vær ved aflæggelse af projektets afsluttende regnskab særligt opmærksom på reglerne for indkøbt materiel.

Kontakt

Tilskudsadministration

Telefon: 72 42 41 33

Har du en portalsag, bedes du indsende regnskabet via din sag på tilskud.sbst.dk

Har du ikke en portalsag, bedes du indsende regnskabet via e-mail:
tilskudsforvaltning@sbst.dk

Yderligere information om indkøb af materiel