Behandling af personoplysninger ved brug af Microsoft Teams

Når du inviteres til at deltage i møder, der afholdes via Microsoft Teams, sker der en behandling af dine personoplysninger. Læs mere herunder om behandlingen og dine rettigheder i den forbindelse.

Vi er den dataansvarlige

Social- og Boligstyrelsen er dataansvarlig for videomødet og indestår for løsningens sikkerhed.

Samtalen må ikke omhandle fysiske personers private forhold, og der må ikke deles følsomme eller fortrolige personoplysninger eller andre fortrolige oplysninger i chatten.

Du må som deltager i mødet ikke optage samtalen eller tage skærmdumps, uden forudgående tilladelse.

Hvilke oplysninger behandler vi

Social- og Boligstyrelsen behandler de personoplysninger, du selv angiver eller deler, fx det navn, du angiver i møderummet, eller et evt. uploadet billede. Derudover behandler vi den e-mailadresse, som du er blevet inviteret til mødet med. Du skal være opmærksom på, at du ved at deltage i videomødet deler nogle personoplysninger med de andre deltagere. Der er tale om dit navn, evt. billede samt de oplysninger, du giver under mødet.

Regelgrundlag

Oplysningerne behandles som led i Social- og Boligstyrelsens myndighedsudøvelse jf. art. 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen.

Behandling af dine oplysninger i Microsoft Teams

Vi anbefaler, at du benytter web-browseren til at deltage i mødet, såfremt din organisation ikke har en aftale med Microsoft.

Social- og Boligstyrelsen indestår ikke for tredjeparts eventuelle behandling af dine personoplysninger, hvis du vælger at downloade evt. mobil-app og dermed accepterer udbyderens standardkontraktbestemmelser og privatlivspolitik.

Ved brug af Microsoft Teams behandles dine personoplysninger som udgangspunkt i EU. I visse tilfælde kan dine personoplysninger dog overføres til tredjelande, hvor Microsofts underdatabehandlere er lokaliseret, heriblandt USA, Singapore, Australien, Israel, Indien og Kina.

Den 10. juli 2023 vedtog Europa-Kommissionen en tilstrækkelighedsafgørelse for det såkaldte EU-U.S. Data Privacy Framework. Tilstrækkelighedsafgørelsen indebærer, at der igen vurderes at være et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, som overføres fra EU til USA, for så vidt angår overførsler til virksomheder, som er certificeret under ordningen. Dette er tilfældet for Microsoft, hvorfor tilstrækkelighedsafgørelsen anvendes som overførselsgrundlag for overførsler af dine personoplysninger til USA. Europa-Kommissionen har på lignende vis truffet en tilstrækkelighedsafgørelse for overførsler af personoplysninger til Israel.

Hvad angår overførsler af personoplysninger til de resterende af de ovennævnte tredjelande, anvendes Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser som overførselsgrundlag. Du kan henvende dig til Social- og Boligstyrelsen, hvis du ønsker at få en kopi af standardkontraktbestemmelserne. 

Kontaktoplysninger

Social- og Boligstyrelsen, Lerchesgade 35, 5, 5000 Odense C.

CVR nr.: 26144698
Tlf.: 72 42 37 00
E-mail: info@sbst.dk

Send som digital post

Ønsker du generel vejledning om dine rettigheder, og hvordan du gør brug af dem, kan du kontakte Social- og Boligstyrelsens databeskyttelsesrådgiver.

Telefon: 41 93 24 50
E-mail: dpo@sbst.dk

Send som digital post

Klage

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om Social- og Boligstyrelsens behandling af personoplysninger og dine rettigheder, kan du læse mere her: Social- og Boligstyrelsens privatlivspolitik.