Ansøgningsfrist
29. juni 2018 kl. 12.00.
Formål
Formålet er at styrke kommunernes incitament til at investere i en omlægning mod en mere forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet ved at mindske kommunernes risiko og understøtte initialinvesteringer. Samtidig skal den sociale investeringspulje understøtte et fokus på de økonomiske potentialer, der kan være ved en omlægning af indsatsen på hjemløseområdet til at være mere helhedsorienteret og forebyggende sideløbende med, at der opnås gevinster for målgruppen. Det sker bl.a. ved at understøtte kommunernes brug af potentialeberegninger som grundlag for omlægning til en mere effektiv og koordineret indsats.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Kommuner.
Målgruppe
Målgruppen for ansøgningspuljen er borgere med sociale, komplekse problemstillinger, der lever i hjemløshed eller er i risiko herfor.
Projektperiode
1. november 2018 til 31. december 2021.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan søges om støtte til dækning af initialomkostninger ved en omlægning af indsatsen i kommunen, herunder udgifter til eventuelt frikøb af medarbejdere, kompetenceudvikling, samt andre relevante udgifter.
Midler til fordeling
32,5 mio. kr.
Finanslovskonto
§ 15.75.46.10.