VISO
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) rådgiver og formidler viden til borgere, kommuner og tilbud om børn, unge og voksne, der er udsatte, har handicap eller psykiske problemstillinger. Rådgivningen er gratis.
VISO består af en central enhed i Social- og Boligstyrelsen og et netværk af specialister fra kommunale, regionale og private leverandører. Derudover følges VISOs arbejde af en faglig bestyrelse.
Opgaver i VISO
VISOs centrale enhed har primært til opgave at:
- yde telefonisk rådgivning og vejledning til fagfolk, myndighedsrådgivere og borgere
- behandle og visitere henvendelser, herunder vælge specialister til rådgivnings- forløb
- deltage i nogle rådgivningsforløb og følge op på og afslutte alle forløb
- rådgive myndighedsrådgivere om sagsbehandlingsarbejdet i rådgivningsforløb om de mest komplekse sager
- rådgive og udrede i sager, hvor anbringelse af et barn eller ung med grønlandsk baggrund kan komme på tale, og gennemgå sager fra igangværende anbringelser
- afdække og opsamle viden og erfaringer fra forskning og rådgivningsforløb
- udvikle redskaber og formidler viden til praksis via temadage, temaforløb, publikationer, hæfter, podcast, videoer mv.
- bidrage til at styrke kvaliteten af leverandørernes arbejde, herunder lave udbud og tilfredshedsundersøgelser og optimere udnyttelsen af kapacitet og ressourcer mv.
Handicap
Handicap bidrager med viden om sociale problemstillinger og løsninger i forhold til børn, unge og voksne med et kognitivt eller fysisk handicap. Der er særligt fokus på borgerens perspektiv, ønsker, håb og drømme i forhold til at kunne mestre eget liv og indgå i samfundslivet som alle andre borgere.
Handicap har ansvaret for den nationale koordinationsstruktur på det specialiserede socialområde, jf. servicelovens § 13 c og b. Her er formålet at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud til målgrupper, der er meget små eller har særligt komplekse problemstillinger. Det gøres ved at følge udviklingen via registerdata, dialog med kommunerne, høring af bruger- og interesseorganisationer samt undersøgelser af tilbudsstrukturen. Der bliver også formidlet viden og udsendt centrale udmeldinger, når der er behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne.
Læs mere om den nationale koordinationsstruktur
Herudover arbejder Handicap med forebyggelse af magtanvendelse, hjælpemidler, standardisering og tilgængelighed samt bevilling og formidling af tolk til hørehandicappede.
Opgaver i Handicap
Handicap har primært til opgave at:
- understøtte udvikling og implementering af lovgivning på handicapområdet
- indsamle, udvikle og formidle praksis- og forskningsbaseret viden, metoder og redskaber
- kvalificere beslutningsprocesser mellem ministeren og Folketinget
- bevilge og formidle tolkning til hørehandicappede
- drifte og udvikle Hjælpemiddelbasen
- understøtte standardisering på hjælpemiddel- og tilgængelighedsområdet
- understøtte udbuddet af højtspecialiserede indsatser og tilbud til borgere på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde gennem den nationale koordinationsstruktur.
Bemanding
Kontoret har to kontorchefer, fire faglige ledere og ca. 60 medarbejdere.