Mange mennesker med udviklingshæmning mangler viden om konsekvenser af alkoholbrug. Derfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse.
Langt de fleste personer med udviklingshæmning har et naturligt og harmløst forhold til alkohol. Som i resten af befolkningen er det store flertal slet ikke er i nærheden af noget, der ligner et alkoholmisbrug. Alligevel er der grund til at overveje, om den nuværende forebyggelsesindsats er god nok.
Mange mennesker med udviklinghæmning har aldrig fået den generelle information om alkohol, som de fleste andre danskere har modtaget gennem diverse forebyggelsesindsatser - i folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser osv. Derfor er det oplagt, at du som alkoholbehandler, forebyggelseskonsulent eller lignende stiller dig til rådighed i forbindelse med konkrete forebyggelsesinitiativer med fokus på alkoholkultur og alkoholmisbrug i bo- og støttetilbud for personer med udviklingshæmning. Initiativerne skal kommunikativt og formidlingsmæssigt være målrettet personer med udviklingshæmning. Men derudover skal fokus være på generelle temaer som fx gode alkoholvaner, alkoholens skadevirkninger, risikoen for misbrug osv.
Gode råd til oplysningsarbejdet
Gør oplysning om alkohol og misbrug til en del af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde - også hvor ingen har et misbrug.
Sørg for at inddrage beboerne/brugerne selv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsen.
Undlad så vidt muligt at tage udgangspunkt i uheldige episoder med alkohol, så ingen føler sig som misbruger eller boykotter oplysningen.
Undgå moralisering som kan medføre, at en person med misbrugsproblemer vil føle, at personalet tager afstand fra ham, hvis han ønsker at snakke om sit misbrug.
Overvej hvordan I kan gøre det legalt at tale om alkohol og misbrug, og vær til rådighed for spørgsmål og bekymringer angående alkohol og misbrug.
Konkrete spørgsmål
Tag udgangspunkt i enkle og konkrete spørgsmål, når I sætter alkohol og alkoholvaner på dagsordenen. Spørgsmålene gør det ufarligt at tale om alkohol, da de bliver stillet til alle. Der er ikke tale om et interview eller et forhør, men om nogle emner for en fælles dialog mellem personale og beboere - og beboerne imellem.
De spørgsmål, som med held er blevet brugt i en sådan dialog, er meget enkle:
- Har du prøvet at drikke alkohol?
- Har du prøvet at være fuld? Hvordan var det?
- Har du oplevet andre være fulde? Hvordan var det?
- Hvad synes du er godt ved at drikke?
- Hvad synes du er dårligt ved at drikke?
- Hvad vil det sige at være alkoholiker?
- Hvad kan være farligt ved at drikke? Hvad gør det ved kroppen?
- Ved du, hvor man kan få hjælp, hvis man har alkoholproblemer (drikker for meget) - eller kender nogen, der har alkoholproblemer?
For nogle personer med udviklingshæmning vil spørgsmålene være for abstrakte og ukonkrete. Her vil der være brug for, at spørgsmålene suppleres med billeder og konkreter.
Dialogspil (alkoholspil)
Et dialog- eller alkoholspil går ud på at sætte en dialog i gang med afsæt i oplæste kort med påstande om alkohol og alkoholrelaterede problemstillinger.
Spillet fremmer en åben dialog om alkohol mellem deltagerne uden irettesættelse og moralisering fra pædagoger og forældre/pårørende. Det kan være en fordel at gentage spillet med jævne mellemrum.
Påstandene på kortene skal være tilrettet målgruppens kommunikationsniveau. Teksten skal formuleres enkelt og konkret, men må gerne være provokerende og overraskende. Man kan udvikle spillet yderligere ved at sætte billeder eller symboler på kortene.
Temadage om alkohol
Alkoholkultur og -misbrug er et oplagt emne at tage op på en temadag i bofællesskaber, på værksteder eller caféer for mennesker med udviklinghæmning.
Temadagen kan arrangeres i et tæt samarbejde mellem et par af beboerne/brugerne og pædagogerne i tilbuddet samt dig som alkoholbehandler, konsulent fra kommunens sundhedsafdeling eller lignende. På den måde bliver temadagen præget af alkohol-/misbrugsfaglig viden og erfaring.
Sørg for at snakken tager udgangspunkt i deltagernes egne forestillinger eller selvoplevede erfaringer med drikke eller beruselse. Tal om gode og dårlige bivirkninger, når man drikker alkohol. Hvad der kan ske med ens opførsel og kroppens reaktion, hvis man drikker for meget.
For at gøre dialogen så konkret som mulig kan man fx sammenligne almindelige øl med juleøl og 'sprutsodavand' (Breezere). Promiller kan virke lidt tekniske, men de kan være med til at vise, hvad der sker, når man drikker mange øl (eller sprutsodavand) på én gang - og at der er forskel på, hvor meget vi hver især kan tåle at drikke.
Erfaringen med denne form for formidling til personer med udviklingshæmning er, at det giver en god og ligeværdig dialog. Den medvirker blandt andet til, at personer med udviklingshæmning selv kommer på banen med egne historier og eksempler. En mere generel erfaring er, at budskaberne skal gentages med korte tidsintervaller, og at de er nemmere at huske, hvis de relateres til egen hverdag.
Alkoholpolitik i botilbud
Pædagogerne i et botilbud kan ikke nedlægge forbud mod alkohol eller beslutte en egentlig alkoholpolitik. Botilbuddet er beboernes eget hjem, og derfor er det problematisk med egentlige politikker. Men det kan være relevant at igangsætte en proces i samarbejde med beboerne, hvor beboerne selv formulerer sig om 'de fælles regler', de mener, der bør være for alkohol i botilbuddet.
I arbejdet med 'de fælles regler' i et bofællesskab, et opgangsfællesskab eller andre former for botilbud er der nogle særlige hensyn, som man skal være opmærksom på. På den ene side skal man hjælpe og beskytte beboere, som føler sig generet eller utrygge, hvis en af de andre beboere ofte drikker sig fuld. På den anden side er det også vigtigt at sikre den enkeltes ret til selvbestemmelse og privatliv i sit eget hjem. Det kan være en vanskelig balancegang, hvor man også skal passe på ikke at komme til at overreagere.
Alkoholpolitik på arbejdspladsen
En alkoholpolitik på arbejdspladsen er langt mere enkelt. Nogle beskyttede værksteder og andre arbejdspladser har allerede en alkoholpolitik, og her er linjen, at arbejde og alkohol ikke hører sammen. I klubber og lignende, hvor der kommer unge mennesker med udviklingshæmning, vil det også være naturligt, at man sammen med medlemmerne forholder sig til alkohol og formulerer nogle fælles rammer.
Det er vigtigt for ejerskabet til alkoholpolitikken, at de personer, der skal være omfattet af den, inddrages i selve tilblivelsesprocessen. På et stort beskyttet værksted blev alkoholpolitikken til gennem en fælles arbejdsproces for medarbejdere og personale. Man startede med fyraftensmøder, hvor en misbrugsbehandler fortalte om alkohol, misbrug mv. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medarbejdere og personale, der havde til opgave at udarbejde et udkast til en alkoholpolitik. Arbejdsgruppens udkast blev drøftet i værkstedets forskellige grupper, inden det blev endelig vedtaget i værkstedets brugerråd og MIO/samarbejdsudvalg.
Erfaringsudveksling med ligesindede
Personer med udviklingshæmning, der med udgangspunkt i egne erfaringer og ressourcer indgår som videns- og ressourcepersoner i det forebyggende oplysningsarbejde, er et godt supplement til den professionelle vejledning.
I forbindelse med udviklingsprojektet er otte personer med udviklingshæmning blevet rustet til at kunne rådgive andre udviklingshæmmede om alkohol og dens skadevirkninger. Gruppen gennemgik et uddannelsesforløb med fokus på konkret viden om alkohol samt teknikker i god formidling. Tankegangen er, at den bedste formidling sker ved, at ligestillede formidler til ligestillede.