Social- og Boligstyrelsen har den 11. februar 2021 udmeldt rammen til landsbyfornyelse til de kommuner, der er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfornyelse.
Rammen kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse, områdefornyelse, genhusning og kondemnering.
For tilsagn, som meddeles i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter.
Den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse udgør 265.684.679 kr. i 2021. Heraf er 4.484.679 kr. overført fra tidligere rammer.
Fordelingen til den enkelte kommune sker efter en fordelingsnøgle baseret på objektive kriterier, der er fastsat af boligministeren.