Spørgsmål og svar

Erstatter en udredning fra den særlige enhed i VISO kommunens forældrekompetenceundersøgelse, tilknytningsundersøgelse eller børnepsykologisk undersøgelse?
Nej, det gør den ikke. Enheden skal udrede de dele af en undersøgelse, som ellers ville blive udredt via standardiserede psykologiske test. Det fremgår af barnets lov § 171 b. Enhedens udredning indgår dermed som et supplement til kommunens oplysning af sagen.

Hvordan vurderer enheden en borgers kognitive funktioner uden brug af standardiserede tests?
Kommunen og specialisten fra den særlige enheder vurderer altid i den enkelte sag, hvad der skal udredes for. Udredningen af en borgers kognitive funktioner vil ske via en specialist med psykologbaggrund. Udredningen vil ske ved brug af flere informationskilder fx informationer fra eksisterende sagsakter, strukturerede og ustrukturerede observationer og interviews med barn, ung, forældre eller kommende forældre eller øvrigt relevant netværk omkring familien.

Skal kommunen selv få lavet en undersøgelse ved siden af? Og hvad skal den indeholde?
Kommunen skal selv foretage en forældrekompetenceundersøgelse, Tilknytningsundersøgelse eller børnepsykologisk undersøgelse, når der er behov for det i forbindelse med en sags oplysning. Udredningen fra den særlige enhed skal ses som et supplement, som giver svar på de dele af en undersøgelse, som ellers ville være afdækket via tests.

Hvad hvis kommunens psykolog og den særlige i VISO ikke er enige eller kommer med forskellige konklusioner?
Udredningen fra den særlige enhed i VISO indgår i kommunens beslutningsgrundlag og skal betragtes som én videnskilde blandt flere. Det kan forekomme, at forskellige videnskilder giver forskellige eller modstridende oplysninger. og det er kommunen, der foretager den endelige konklusion på baggrund af den samlede undersøgelse.

Er de nationale retningslinjer for Forældrekompetenceundersøgelser ændret i forbindelse med ændringen af barnets lov?
Ja, det er de. Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser (bemærk materialet kun er tilgængeligt på dansk)

Hvor lang tid forventes der at gå fra kommunerne anmoder om en udredning, indtil den foreligger?
Det er ikke muligt for den særlige enhed i VISO at angive sagsbehandlingstiden generelt, da det altid vil afhænge af forholdene i den konkrete sag, herunder hvad der skal undersøges og fx hvor mange personer, der skal indgå. Den særlige enhed i VISO bestræber sig på at foretage udredningen så hurtigt som muligt. Det kan oplyses, at det også i disse sager er kommunen som myndighed, der har ansvaret for at gældende krav til sagsbehandling overholdes, herunder frister for udarbejdelse af den børne- eller ungefaglige undersøgelse efter barnets lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Hvordan skal vi finde sagerne i kommunerne? Vi registrerer jo ikke på etnicitet?
Lokalisering af sagerne kan fx ske i forbindelse med børne- og ungerådgivernes konkrete opfølgning i en sag, hvor familien kan forelægges muligheden for sagsgennemgang og i samarbejde med kommunen tage stilling til, om de ønsker at give samtykke til en sagsgennemgang. Den særlige enhed i VISO opfordrer i øvrigt til, at kommunerne er opmærksomme på den nye lovgivning og kommunikerer herom til børne- og ungerådgiverne.

For at en sag falder inden for målgruppen af sager, hvori den særlige enhed i VISO skal foretage en sagsgennemgang er følgende en forudsætning:

1. Er barnet under 18 år og aktuelt anbragt
2. Tilhører barnet/familien målgruppen
3. Foreligger der i sagen undersøgelser, hvori der er gjort brug af standardiseret tests
4. Er der givet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren samt den unge over 15 år – med mindre at sagen taler for, at det er til barnets bedste (kommunens vurdering)

Alle kriterierne skal være opfyldt.

Skal sager sendes til gennemgang, hvis der er anvendt test, som er foretaget i fx PPR-regi eller Børnehus-regi?
Det vil bero på en konkret vurdering i dialog med den særlige enhed i VISO. Generelt skal kommunen indsende sager, hvori der har været anvendt tests, som indgår som en del af den socialfaglige vurdering Kommunen skal i disse sager sende FKU/psykologisk undersøgelse, børnefaglig undersøgelse, afgørelse og evt. indstilling samt afgørelse fra børn- og ungeudvalget.

Hvordan vurderer enheden, om en test kan have ført til en misvisende vurdering?
Den særlige enhed i VISO gennemgår det relevante sagsmateriale for at vurdere, hvilken betydning testen har haft for kommunens afgørelse. I vurderingen sammenholdes testens indhold og konklusioner med kommunens undersøgelse og øvrige vurderinger. Der lægges blandt andet vægt på, om der i sagen er taget tilstrækkeligt hensyn til grønlandsk kultur og sprogforståelse.

Hvilke test er det helt præcis, der ikke må anvendes?
Lovgivningen fastslår, at der ikke må anvendes standardiserede psykologiske tests, fordi de ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Testene må ikke anvendes, fordi der er risiko for, at testresultaterne ikke giver en retvisende og valid beskrivelse af de forhold, der ønskes afdækket. Har du en sag, hvor der er anvendt øvrige informationskilder, som måske ligner en test, eller hvor du er i tvivl om, om en metode kan anvendes i en sag, anbefaler vi, at du tager kontakt til den særlige enhed i VISO.

Hvad er en standardiseret psykologisk test?
En standardiseret psykologisk test er en undersøgelsesmetode, som følger en ensartet procedure når den administreres og hvor resultaterne ofte udgør scores eller kategorier, som kan sammenlignes med en standard eller norm. Denne type test tilstræber ensartethed og reliabilitet i både administration og bedømmelse, og det gælder uanset om det er børn eller forældre, som testes.

Hvilke børn og voksne er målgruppen for enhedens arbejde?
Målgruppen er børn, unge, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som er født eller opvokset i Grønland eller personer, der vurderes at have en tæt tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske værdier.

Hvad skal vi gøre, hvis et barn/voksen ikke er født eller opvokset i Grønland, men giver udtryk for at være tæt tilknyttet grønlandsk kultur og værdier og ønsker enheden med ekspertise i grønlandsk sprog kultur tilknyttet?
Den særlige enhed i VISO opfordrer til, at I tager en dialog med barnet/den voksne for at blive klogere på, hvori den enkeltes tilknytning til Grønland gennem opvæksten består. Hvis I efter den samtale er i tvivl om, hvorvidt der er en kulturel og sproglig tilknytning tilstede, så opfordrer vi til, at I kontakter den særlige enhed i VISO. Lovgivningen er således, at vurderer kommunen, at borgeren har tilknytning til Grønland, så sender kommunen en henvendelse til enheden. Det vil være den særlige enhed i VISO, der i den konkrete sag træffer afgørelse om, hvorvidt barnet/den voksne er omfattet af lovgivningens anvendelsesområde.