Ansøgningspuljen til udviklingsstøtte til projekter målrettet sårbare og udsatte børn og unge

Ansøgningspuljens formål er at støtte nye indsatser på socialområdet, som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO'er og andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for sårbare og udsatte børn og unge.

Ansøgningsfrist

18. juni 2018 kl. 12.00.

Formål

Ansøgningspuljens formål er at støtte nye indsatser på socialområdet, som udvikles og afprøves i regi af frivillige organisationer, NGO'er og andre private aktører med henblik på at skabe bedre vilkår for sårbare og udsatte børn og unge.
Det er ansøgningspuljens mål, gennem støtte til konkrete projekter, at fastholde og styrke den rolle, frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører har i forhold til udvikling og afprøvning af nye ideer, tilgange og metoder til at skabe en bedre social indsats blandt sårbare og udsatte børn og unge.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Ansøgerkredsen er frivillige aktører nærmere bestemt frivillige organisationer, NGO’er og andre private aktører, som udfører eller ønsker at udføre sociale indsatser blandt sårbare og udsatte børn og unge. Private aktører, som ikke er en frivillig organisation eller NGO, som har et væsentligt frivilligt element i indsatsen, er også omfattet af ansøgerkredsen.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er sårbare og udsatte børn og unge til og med 22 år, som har gavn af den indsats, frivillige organisationer, NGO᾽er og private aktører gennemfører. Udsatte børn og unge skal forstås som socialt udsatte børn og unge.

Projektperiode

01.december 2018 til 30. november 2022.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges støtte til udgifter til løn, konsulenthonorarer, revisor, lovpligtige forsikringer, transport, aktiviteter målrettet borgere, specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige, formidling, lokaler og småanskaffelser.

Midler til fordeling

Der er afsat i alt 10 mio. kr.

Finanslovskonto

§ 15.75.75.15.

Senest opdateret 25-03-2021

Kontakt

Tilskudsadministration