Ansøgningsfrist
16. juni 2022 kl. 12.00.
Formål
Ansøgningspuljens formål er at forebygge prostitutionslignende relationer blandt socialt udsatte unge i risiko for prostitution
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Ansøgerkredsen er frivillige organisationer og foreninger, der yder vejledning om prostitutionslignende relationer, herunder gråzoneprostitution, til eksempelvis kommuner, plejefamilier, familier og de unge selv. Ansøgere, der har opnået tilskud fra ansøgningspuljen i 2019 til forebyggelse af gråzoneprostitution, kan ansøge denne pulje. Det er muligt at ansøge i et konsortium eller partnerskab mellem frivillige organisationer og foreninger, der er inden for området.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte unge, der er i risiko for prostitution. Inden for målgruppen hører også unge, der ikke definerer deres adfærd som prostitution, men er i en form for gråzone og i risiko for at indgå i prostitution eller prostitutionslignende forhold.
Projektperiode
Projektperioden er den 1. september 2022 til den 31. august 2025.
Hvad kan der søges støtte til?
Projektperioden er den 1. september 2022 til den 31. august 2025.
Midler til fordeling
Bevillingen er på 14,2 mio. kr.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales som udgangspunkt på baggrund af udgiftsbehov. Ved ansøgning via Tilskudsportalen indtastes budgettet fordelt på kvartaler. Udbetaling vil følge den kvartalvise opdeling, som er angivet i budgettet.
Finanslovskonto
15.75.37.10.
Tidshorisont
Det forventes, at ansøger får svar i oktober 2022.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Adgang til at ansøge
Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon, og indsende denne i PDF-format.
Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen. Ansøges der via Tilskudsportalen skal budgetskemaet indtastes direkte i skemaet på portalen.