Fordelt tilskud
Se listen over fordelte tilskud 2024
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 28. juni 2024 kl. 12.00.
Formål
Formålet er at sikre etablering af midlertidige nødovernatningstilbud, som gadesovende personer i hjemløshed kan benytte til akut overnatning i vintermånederne, og dermed bl.a. modvirke de helbredsmæssige problemer som gadesovende personer ellers kan opleve.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Tilskud kan ydes til frivillige organisationer og foreninger samt kommuner.
Tilskud kan også ydes til tilbud, der er oprettet efter § 110 i lov om social service, til udvidelse af kapaciteten med ad hoc-pladser.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens/kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via tilskudsportalen.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er gadesovende personer i hjemløshed med lovligt ophold i Danmark, som har behov for et akut overnatningstilbud i vintermånederne.
Projektperiode
Projektperioden er afgrænset til 4½ måneder fra:
15. november 2024 - 31. marts 2025 og
15. november 2025 - 31. marts 2026.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan søges om tilskud til etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, der skal fungere som supplement til øvrige tilbud på området i vintermåneder.
Midler til fordeling
Der er samlet 11,1 mio. kr. til fordeling i ansøgningspuljen i 2024-2026.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales kvartalsvis.
Finanslovskonto
§ 15.75.21.20.
Tidshorisont
Det forventes at ansøgere får svar på deres ansøgning i september 2024.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen, der kan medsendes er budgetnoter til budgetskemaet. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Adgang til at ansøge
Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende Word-skabelon og indsende denne i PDF-format.
Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.
Informationsmøde
Social- og Boligstyrelsen har afholdt et virtuelt informationsmøde om ansøgningspuljen den 4. juni 2024.
Ønsker du at få tilsendt præsentationsmaterialet fra informationsmødet kan du kontakte Social- og Boligstyrelsen på mail tilskudsforvaltning@sbst.dk.