Ansøgningspulje til modning af en model til styrkelse af den kommunale indsats til voldsudsatte

Socialstyrelsen genudmelder resterende midler fra ansøgningspuljen for at få endnu en kommune med i udviklingsarbejdet. Formålet med ansøgningspuljen er at modne en indsats, der skal styrke den kommunale indsats til voldsudsatte, der i dag ikke opsøger hjælp eller ikke får den rette støtte.

Fordelte tilskud

Se oversigt over fordelte tilskud her.

Ansøgningsfrist

21. oktober 2022 kl. 12.00.

Formål

Formålet er at modne en indsats, der skal styrke den kommunale indsats til voldsudsatte, der i dag ikke opsøger hjælp eller ikke får den rette støtte. Formålet er, at modellen ved projektets afslutning er modnet til et niveau, hvor den er klar til at blive systematisk afprøvet.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Tilskud kan ydes til landets kommuner.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er mænd og kvinder over 18 år, der er udsat for vold i nære familie- og/eller partnerrelationer, og som ikke tager ophold på et kvinde- eller mandekrisecenter.

Projektperiode

Projektperioden er fra 1. oktober 2022 til 31. december 2025. 

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges om støtte til udgifter til deltagelse i udviklingsarbejdet om modning af indsatsen, herunder til projektkoordination og ledelse, deltagelse i kompetenceudvikling, udviklingsaktiviteter, dialogmøder, dokumentation, evalueringsaktiviteter og planlagte lokale aktiviteter i forbindelse med modningen af indsatsen. 

Midler til fordeling

2.627.000 kr.

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet udbetales som udgangspunkt på baggrund af udgiftsbehov. Ved ansøgning via Tilskudsportalen indtastes budgettet fordelt på kvartaler. Udbetaling vil følge den kvartalvise opdeling, som er angivet i budgettet.

 

Finanslovskonto

§ 15.75.06.25. 

Tidshorisont

Ansøgere vil modtage svar primo november 2022.. 

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. 

Ansøger kan indsende to bilag ud over ansøgningsskema og budget.

Der skal på ansøgningstidspunktet foreligge dokumentation for, at ansøgningen er godkendt på relevant direktionsniveau i kommunen. Dette kan fx ske ved underskrift fra direktør for relevant forvaltningsområde, der bekræfter ledelsesmæssig opbakning til projektets gennemførelse. Dokumentation herfor kan vedlægges i bilag. Derudover kan der til budgettet indsendes forklarende budgetnoter i bilag.  

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Adgang til at ansøge

Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon, og indsende denne i PDF-format.

Denne ansøgningspulje skal ansøges via Tilskudsportalen. Budgetskemaet indtastes direkte i skemaet på portalen.

Senest opdateret 12-10-2022

Kontakt

Tilskudsadministration

Faglige spørgsmål

Christine Høstbo