Ansøgningsfrist
28. oktober 2021 kl. 12.00.
Formål
Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til at styrke udsatte børn og unges sociale kompetencer og muligheder for at deltage i foreningslivet gennem udbredelsen af fritidspas. Fritidspas defineres som en kombination af fritidsvejledning og økonomisk støtte til børn og unge til kontingent og udstyr.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, der ikke har en fritidspasordning.
Kommuner der kun har fritidspas i form af kontingentstøtte, kan søge puljen til at oprette en ordning, der også omfatter fritidsvejledning.
Målgruppe
Udsatte børn og unge, der ikke selv har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, og deres familier.
Projektperiode
Projektperioden er 1. januar 2022 til 31. december 2023.
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til udgifter relateret til udbredelsen af fritidspas, herunder lønninger til fritidsvejleder og til kernemedarbejdere der deltager i implementeringen. Der kan søges midler til finansiering af fritidsvejledning og kontingentstøtte samt udstyr.
Midler til fordeling
20,9 mio. kr.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales kvartalsvis.
Finanslovskonto
§ 15.26.25.10.
Tidshorisont
Det forventes, at ansøgere modtager svar på ansøgning medio december 2021.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Adgang til at ansøge
Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon og budgettet i excel-skemaet.
Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format og budgettet i Excel-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt. Der kan ansøges ved at klikke på knappen "indsend din ansøgning", hvorefter du via e-Boks kan uploade din ansøgning, medfølgende eventuelle bilag.