Fordelte tilskud
Se oversigt over fordelte tilskud her
Ansøgningsfrist
8. november 2019 kl. 12.00.
Formål
Ansøgningspuljens formål er, at bidrage til et helhedsorienteret løft af indsatsen på småbørnsområdet i barnets første 1.000 dage ved at sårbare og udsatte familier og børn opdages tidligt og får kvalificeret støtte tidligt i livet. Gennem systematisk screening og tidlige familierettede indsatser i og uden for hjemmet er målet at styrke sårbare familier i forhold til forældrerollen, tryg tilknytning mellem barn og forældre samt barnets trivsel, sundhed og udvikling i familien.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Ansøgerkredsen er kommuner.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er sårbare og udsatte familier med børn i alderen 0-2 år samt kommende forældre, der har behov for særlig støtte.
Projektperiode
1. januar 2020 til 31. december 2022.
Hvad kan der søges støtte til?
Midlerne fra puljen skal anvendes til at implementere en eller flere udvalgte screeningsinstrumenter og virksomme metoder målrettet sårbare og udsatte familier med børn i alderen 0-2 år samt kommende forældre, der har behov for særlig støtte. Implementeringen skal ske som led i et sammengængende løft af kommunens småbørnsområde.
Midler til fordeling
Der er afsat 39,7 mio. kr. til ansøgningspuljen.
Finanslovskonto
§ 15.25.04.30.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet herunder eventuelle budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.