Modulet henvender sig til SSP-konsulenter og SSP-medarbejdere i skoleregi, fx AKT-lærere mv.
Modul 5 giver et grundlæggende kendskab til metoden Relationsdannende og genoprettende praksis samt til, hvordan metoden kan omsættes i jeres praksis.
Modulet gennemføres over to dage med mellemliggende hjemmearbejde.
Indhold
På modulet bliver du introduceret til metoden Relationsdannende og genoprettende praksis.
Modulet forberede således deltagerne til at anvende de fire redskaber i Relationsdannende og genoprettende praksis, dvs.:
- genoprettende samtale
- cirkelprocesser
- det affektive sprogbrug
- konferencemøder
Modulet giver desuden deltagerne redskaber til at vidensdele om metoden i egen praksis.
Udvalgte læringsmål
Modulet giver dig viden om Relationsdannende og genoprettende praksis, og hvordan metoden kan anvendes i forebyggelse og håndtering af konflikter. Du bliver trænet i at anvende metoden og i hvordan metoden implementeres i den kontekst, du arbejder i.
Derudover opnår du viden om, hvordan konstruktiv håndtering af konflikter kan mindske risikoen for eksklusion af børn og unge samt, hvordan det medvirker til forebyggelsen af kriminalitet.
Modulet styrker dig desuden i at håndtere konflikter i bl.a. skoler og blandt unge.
På sigt kan SSP-konsulenten og andre deltagere understøtte forebyggelsen af kriminalitet via brug af Relationsdannende og genoprettende praksis i SSP-samarbejdet i egen kommune.
Målgruppe
Primær og sekundær målgruppe. Det er en forudsætning for deltagelse, at SSP udgør en central del af din arbejdsfunktion. Det forudsættes desuden, at du prioritere at deltage på alle undervisningsdagene og forbereder dig op til og imellem undervisningsdagene.
En kommune kan med fordel sende to deltagere afsted på modulet. Det anbefales, at den ene deltager er SSP-konsulent. Der er dog plads til max tre deltagere fra hver kommune på modulet.
Når flere fra samme kommune deltager på modulet, kan I sparre med hinanden og i fællesskab understøtte implementeringen af metoden i kommunen.
Undervisere
Afventer
Tid og sted for modul 5
Modulet gennemføres i Odense
Virtuelt opstartsmøde 18. september 2025 kl. 13.00-15.00
1. undervisningsdag 25. september 2025
2. undervisningsdag 27. november 2025
Link til tilmeldingen