Modulet er henvendt til SSP-konsulenter, SSP-medarbejdere eller ledere med funktion i SSP-indsatsen på et koordinerende og strategisk niveau.
Modulet indledes af et virtuelt møde, hvor din leder skal deltage. Undervisningen forløber herefter over 2 dage.
Indhold
Modulet bidrager til at du kan kommunikere effektivt i SSP-samarbejdet, så budskaber når samarbejdspartnere og dermed understøtter den fælles kriminalpræventive indsats over for børn unge og forældre.
Modulet har fokus på to niveauer i kommunikationen i SSP-samarbejdet. Det drejer sig om hhv. strategisk kommunikation og målrettet kommunikation til forskellige målgrupper. Individorienteret kommunikation i en SSP-kontekst i forståelsen af dialogen med den enkelte unge og forældre om den konkrete indsatser ikke en del af tilvalgsmodulet.
- Den strategiske kommunikation om SSP-samarbejdet retter sig mod aktører på kommunalt niveau og kredsregi. Det gælder samarbejder med fx skole- og socialafdelinger i den kommunale forvaltning, ungdomsskolen, UU, grundskoler, det politiske niveau, mv. Et fokus på strategisk kommunikation i den enkelte kommune og kreds kan bidrage til at understøtte og forankre målsætningen med SSP-samarbejdet lokalt og kommunalt.
- Den målrettede kommunikation om SSP-indsatser retter sig mod aktører og fora, som er relevante for et specifikt tilbud, oplysning om en konkret problemstilling, eller fx tryghedsskabende tiltag. Det være sig kommunikation i skoleklasser, til forældremøder, klubmøder, oplæg i civilsamfundet, sportsklubber, boligforeninger mv.
Når du kan kommunikere målrettet og differentieret om indsatser, kan det understøtte, at budskaber når relevante aktører, og at indsatser får den ønskede udbredelse og opbakning i kommunen.
Udvalgte læringsmål
Modul 4 forbereder dig til at:
- Udvikle en kommunikationsstrategi, som kan benyttes i din egen praksis.
- Målrette kommunikationen, så centrale budskaber når ud til samarbejdspartnere og netværket i SSP-samarbejdet som led i at styrke jeres SSP-indsats for børn og unge.
- Planlægge kommunikationsindsatser i SSP-samarbejdet på et strategisk og operationelt plan.
Teori møder praksis i undervisningen
For at sikre, at undervisningens indhold opleves som brugbart i hverdagen, er modulet tilrettelagt med en vekselvirkning mellem teori og praksis. Deltagerne bliver således introduceret til kommunikationsteori og udvalgte redskaber, og øver sig i at anvende dem i praksis på egne cases. Deltagerne får hjemmearbejde mellem de to kursusdage, så undervisningen bliver så praksisnær og relevant som mulig.
Målet er, at du med udgangspunkt i lokale oplevede kommunikationsbehov eller - udfordringer ved modulets afslutning har udarbejdet en operationel kommunikationsplan, der understøtter, at centrale budskaber kan nå relevante aktører i en optimal form og gennem relevante kanaler, så SSP-samarbejdet får den ønskede platform og opbakning i kommunen.
Målgruppe
Primær og sekundær målgruppe.
Det er en forudsætning for deltagelse, at SSP udgør en central del af deltagerens arbejdsfunktion og at deltagelse på alle undervisningsdage prioriteres.
Læs mere om målgruppen for SSP-uddannelsens forskellige moduler
Undervisere
Vi arbejder på valget af undervisere.