For nogle er det at prøve rusmidler en enkeltstående oplevelse, mens andre unge prøver det gentagne gange eller udvikler et problematisk brug. Der er ikke en enkel forklaring på, hvorfor nogle og ikke andre unge udvikler et problematisk brug. Det er faktorer i den unges samlede livssituation – såsom baggrund, relationer, udfordringer og ressourcer – der har betydning.
Nogle faktorer kan fungere som risikofaktorer, der gør den unge sårbar over for forbruget af rusmidler, mens andre virker beskyttende.
Læs mere på social.dk om risiko- og beskyttelsesfaktorer for udvikling af stofmisbrug blandt unge
Sundhedsstyrelsen afdækker i Narkotikasituationen i Danmark 2024 at, udbredelsen af illegale stoffer er størst blandt unge under 25 år. Her angiver 32 % af de unge, at de har prøvet hash, og 12 % har prøvet andre illegale stoffer end hash (Sundhedsstyrelsen, Overvågning af narkotikasituationen).
Gennemsnitsalderen for 15-25 årige, der kommer i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler, er 20,4 år. Gennemsnitsalderen for alle i kommunal behandling for et problematisk forbrug af rusmidler er 29 år (Center for Rusmiddelforskning, URD) Gennemsnitsalderen for personer i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler er forholdsvist konstant.
Markant flere unge mænd end kvinder har et aktuelt brug af de illegale stoffer (Sundhedsstyrelsen, Overvågning af narkotikasituationen).
Om forbrug af alkohol
I henhold til sundhedsloven § 141 er kommunen, hvor den unge bor, forpligtet til at tilbyde gratis alkoholbehandling til unge under og over 18 år. Behandlingen skal iværksættes indenfor 14 dage.
Ungesyn og helhedsorienteret indsats
En vigtig del af rusmiddelbehandlingen til unge er, at den unge først og fremmest betragtes som ung. Det betyder bl.a., at det skal anerkendes, at forbruget af rusmidler giver mening for den unge, og han eller hun kan derfor kan være meget ambivalent ift. at indgå i behandling.
Det kan skyldes, at det ofte er andre udfordringer end rusmiddelproblematikkerne, der fylder mest for den unge. Det kan fx dreje sig om problemer med forældrene, med jævnaldrende eller med skole/uddannelse. Nogle kan også have psykiske vanskeligheder. Unge bruger da ofte rusmidlerne til at håndtere udfordringerne, og forbruget af rusmidler er så at sige et symptom på problemerne.
Det er derfor vigtigt, at rusmiddelbehandlingen tilrettelægges som en helhedsorienteret indsats, hvor der tages hånd om hele den unges situation og ikke kun fokuseres på forbruget af rusmidler (Socialstyrelsen 2015).