Ansøgningspulje til afprøvning af forebyggende social mentorordning

På denne side kan du læse mere om formål, kriterier, ansøgerkreds, målgruppe, frister med mere for puljen.

Fordelte Tilskud

Se listen over fordelte tilskud for 2023 her

Ansøgningsfrist

8. november kl. 12.00.

Formål

Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at udvikle og afprøve en social mentorordning som en borgernær, fleksibel og tidsafgrænset forebyggende social indsats til borgere med psykiske lidelser, der udskrives fra den regionale psykiatri uden anden støtte efter serviceloven.
Borgeren kan i perioden efter udskrivning være ekstra sårbar, og den første tid kan være kritisk både i forhold til forværring af tilstanden, risiko for genindlæggelse og i de alvorligste tilfælde for selvmord.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Kommuner

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er borgere fra 18 år med psykiske lidelser, der udskrives fra den regionale psykiatri uden anden støtte efter serviceloven.

Tilbuddet kan således omfatte borgere, der modtager indsatser efter andre lovgivninger end serviceloven, herunder borgere, der modtager ambulant behandling.

Projektperiode

1. februar 2024 - 31. december 2025

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges om tilskud til at udvikle og afprøve en forbyggende social mentorordning, for borgere der udskrives uden anden støtte efter serviceloven.

Midler til fordeling

14.550.000 kr.

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet udbetales kvartalvis. 

Finanslovskonto

§ 15.75.54.20.

Tidshorisont

Ansøgningspuljen forventes udmøntet i december 2023

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Adgang til at ansøge

Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon samt øvrige bilag.

Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.

Informationsmøde

Social- og Boligstyrelsen har afholdt et virtuelt informationsmøde om ansøgningspuljen den 26. september 2023.

Se spørgsmål og svar fra mødet under Materiale 2023 "Øvrigt materiale" 

Senest opdateret 12-12-2023

Kontakt

Tilskudsadministration

Faglige spørgsmål

Michael Sams Eschelsen
Fuldmægtig
mses@sbst.dk