Fordelte tilskud
Se fordelte tilskud fra ansøgningspuljen her
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen var den 19. juni 2020 kl. 12.00 (tidligere 15. maj 2020 kl. 12:00)
Formål
Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til etablering af nye og udbredelse af eksisterende specialiserede tilbud om ambulant rådgivning til voldsudsatte og udøvere af vold i nære relationer.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er private og frivillige organisationer, der har viden om rådgivning af målgruppen, herunder fx krisecentre. De private og frivillige organisationer kan eventuelt indgå i et partnerskab med kommuner.
Kommuner kan kun søge i samarbejde med en privat og frivillig organisation.
Målgruppe
Målgruppen er borgere fra 18 år og opefter, der har været udsat for vold i nære relationer, og evt. medfølgende børn, samt borgere fra 18 år og opefter, der udøver vold i nære relationer og evt. medfølgende børn.
Nære relationer defineres til familien, hjemmet eller tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, uanset om de er samboende. Derudover omfatter nære relationer også omsorgs-, kæreste- og familierelationer, både biologiske og ikke biologiske (Lev Uden Vold, 2018).
Medfølgende børn defineres som målgruppens hjemmeboende børn under 18 år.
Projektperiode
Projektperioden ændres på baggrund af den ændrede ansøgningsfrist. Den nye projektperiode er fra den 1. september 2020 til den 31. august 2023 (tidligere fra 1. august 2020 til 31. juli 2023).
Hvad kan der søges støtte til?
Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til dækning af udgifter til etablering af nye og udbredelse af eksisterende specialiserede tilbud om ambulant rådgivning til målgruppen, herunder til landsdækkende ambulante tilbud.
Derudover kan der søges om midler til dækning af udgifter forbundet med indsamling af relevante data om målgruppen og dens progression med henblik på at vurdere om indsatsen med ambulant rådgivning hjælper til at forbedre forholdende for målgruppen.
Midler til fordeling
Der afsat i alt 13,2 mio. kr. i perioden 2020-2023 til ansøgningspuljen.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales kvartalsvis.
Finanslovskonto
§ 15.75.05.10.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Adgang til at ansøge
Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon og budgettet i excel-skemaet.
Når du vil sende ansøgningen, skal du først gemme din ansøgning som PDF-fil og klikke på knappen ”indsend din ansøgning”, hvorefter du via e-Boks kan uploade din ansøgning, medfølgende eventuelle bilag.