Ansøgningsfrist
Midlerne fordeles efter et først-til-mølle-princip til ansøgere, der lever op til puljens krav. Der kan søges om tilskud, indtil der ikke er flere midler i puljen, eller indtil den endelige ansøgningsfrist den 22. april 2025 kl. 23.59. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Formål
Ansøgningspuljens formål er at give tilskud til ekstra socialpædagogisk ledsagelse til deltagere på Sølund Festival, som skal understøtte, at personer med udviklingshæmning har mulighed for at deltage.
Sølund Musik-Festival finder sted den 10. - 12. juni 2025.
Hvem kan søge (ansøgerkreds)?
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er botilbud for borgere med udviklingshæmning. Botilbuddene kan være kommunale, regionale, private, selvejende mv.
Botilbuddene skal være botilbud efter servicelovens §§107 eller 108 eller botilbud efter almenboliglovens §105 med støtte efter servicelovens §85, hvor hovedparten af beboerne er borgere med udviklingshæmning, der grundet markant nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne har brug for omfattende støtte i hverdagen.
Det er det enkelte botilbud, der skal ansøge puljen.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er personer med udviklingshæmning.
Projektperiode
1. januar 2025 til 31. august 2025.
Hvad kan der søges støtte til?
Puljen kan dække udgifter til ledsagerens løn, billet, kost og overnatning på festivalen eller tilsvarende. Herudover kan der søges om dækning af udgifter til ledsagerens transport til og fra festivalen og lovpligtig forsikring, hvis disse ikke allerede er dækket af botilbuddets drift.
Vær opmærksom på, at der ikke kan søges til udgiftstyper, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
Midler til fordeling
1,7 mio. kr.
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales som en engangsudbetaling.
Finanslovskonto
§ 15.64.50.10.
Tidshorisont
Puljen forventes udmøntet løbende efter først-til-mølle-princippet i perioden februar til maj 2025.
Bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen, herunder ansøgningsskema og tilhørende budget.
Husk at indsende både ansøgningsskema og budget.
Adgang til at ansøge
Ansøgningen kan allerede nu udarbejdes i puljens medfølgende word-skabelon (ansøgningsskema) og i den medfølgende excel-skabelon (budget).
Denne ansøgningspulje kan ansøges via Tilskudsportalen.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens/kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.