Ansøgningspulje til Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap

Formålet med ansøgningspuljen er at udvikle og modne en til to modeller for at styrke og forbedre indsatsen i forbindelse med overgangen fra ung til voksen på handicapområdet og opsamle erfaringerne herfra.

Fordelte tilskud

Se oversigt over fordelte tilskud her

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist den 1.november 2022 kl. 12.00.

Formål

Formålet er at udvikle og modne en til to modeller for at styrke og forbedre indsatsen i forbindelse med overgangen fra ung til voksen på handicapområdet og opsamle erfaringerne herfra.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Ansøgerkredsen er kommuner.

Målgruppe

Målgruppen er unge med handicap fra 16 til 18 år.

Projektperiode

1. januar 2023 - 31.december 2024. 

Hvad kan der søges støtte til?

• Udgifter til deltagelse i lokale og tværkommunale aktiviteter, herunder lønudgifter, frikøb af medarbejdere og internat i forbindelse med de planlagte modningsworkshops.
• Transport.
• Specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter. Det er eksempelvis muligt at købe kurser i Udredningsværktøjet via Social- og Boligstyrelsens Børnekatalog. Her beregnes ca. 1000 kr. pr. medarbejder.
• Dokumentation samt tilskud til øvrige udgifter i forbindelse med modningen af indsatsen.

Midler til fordeling

10, 7 mio. kr. til fordeling i mellem 4-6 kommuner. 

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet udbetales som udgangspunkt på baggrund af udgiftsbehov. Ved ansøgning via Tilskudsportalen indtastes budgettet fordelt på kvartaler. Udbetaling vil følge den kvartalvise opdeling, som er angivet i budgettet.

Finanslovskonto

§ 15.64.17.10.

Tidshorisont

Ansøgere vil modtage svar i december 2022. 

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder eventuelle budgetnoter og supplerende beskrivelse af en godkendt samarbejdsaftale på ledelsesniveau. Øvrige bilag, som fremsendes vil ikke indgå i sagsbehandlingen.

Adgang til at ansøge

Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon, og indsende denne i PDF-format.

Denne ansøgningspulje skal ansøges via Tilskudsportalen. Budgetskemaet skal udfyldes og vedhæftes på portalen.

Kontakt

Tilskudsadministration

Tlf. 72 42 41 33
tilskudsforvaltning@sbst.dk